fredag den 1. november 2013

Hierapolis

På toppen af Pamukkale, som vi "besteg" i går, ligger den gamle ruin by Hierapolis, som betyder Holy City. Der er rigtig mange fine ruiner at se, området er meget stort så det er om at have de gode vandresko på. Vi var lidt trætte efter gåturen op ad bjerget, så vi så kun de nærmeste og mest spændende ruiner. Bl.a. Det kæmpe store teater. En del af området var også spæret af, da de var i gang med arkæologiske udgravninger og restaureringer.
Mange af bygningerne er over 2000 år gamle. Området har været under græsk, romersk, osmansk, samt fleres herredømme gennem tiden og bygningerne stammer fra de forskellige perioder.
Der var også et museum man kunne besøge, det kostede kun 5 lira (15 dkr), men vi orkede ikke mere den dag. Man kan også bade i nogle, efter sigende, helbredende kilder og sole sig på solsenge. Det koster 32 lira (96 dkr) at bade, så det synes vi var lidt dyrt. Men vi havde nu heller ikke tage badetøj med, så det gav jo lidt sig selv. (Det er gratis at "bade" på Pamukkale)










Hanen er Denizlis(kommune Pamukkale ligger i) våbenskjold. 


Området der er ved at blive restaureret 



Det er svært at se på billedet, men der ligger en række små huse på toppen af bakken, foran de grønne træer.

Jeg var helt smadret efter den lange gå tur. Lidt mere kondi havde været godt ;)

Det store teater



Der var rigtig langt ned fra toppen af teateret. Jeg turde ikke gå ned af de stejle og glatte trin. Lidt højdeskræk har man vel. Men Mustafa var modig.

Den smukke udsigt


I dag har vi så taget den 5 timer lange bustur hjem igen. Føj jeg synes det er hårdt for ryggen. Det føles som om vi kørte på grusvej det meste af tiden, så dårlig var asfalten på den rute vi kørte hjem.
Så nu sidder vi i Bodrum og slapper lidt af, i morgen skal vi ind og købe flybilletter. Og så rejser vi til Adana på tirsdag, for at besøge Mustafas familie.
Det var egentlig planen at tage bussen, men det tager 14 timer, fordi den skal så mange omveje først. Og det orker jeg virkelig ikke. For er helt smadret i kroppen idag, efter vores to busturer :(
Desuden koster det kun 250 dkr ekstra pr. mand at tage fly til Adana, og selvom vi skal fra Milas til Istanbul og videre fra Istanbul til Adana, så tager det kun 4 timer, og ikke 14 timer. Så det er helt sikkert pengene værd.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar