Mad fra bunden :)

Hvor jeg dog elsker at være her. Det er så skønt og helt nede på jorden :)

Idag har vi haft det meste af formiddagen og eftermiddagen for os selv(altså familien Anne, Baba, Tolgahan, Aysa, Elif, Mustafa og jeg). Det var dejligt at der ikke var besøgende hele tiden som man skulle sidde til udstilling foran ;) 

Så dagen er blevet brugt på forskelligt husarbejde og en masse the hygge :)

Jeg er bl.a. Ved at gøre mig gode venner med koen. Idag er jeg nået så langt at jeg måtte klø den på hovedet, det er vigtigt at den er tryg ved mig, hvis jeg skal være med til at malke den :) eller stikker den bare af og vælter mælken.

Små kyllinger er der også kommet idag. De er bare så nuttede. Familien er selvforsynende med kød, de har både høns, kalkuner, køer og et får. Nogle gange skyder Tolgahan også vilde fugle og de tager ud og fiske.

Søde Elif foran fåret

Mustafa som sidder på faderens traktor. Det er det eneste transportmiddel de har. Så skal de til byen og handle. Så er det den de kører på. Den har også en konebøjle over det ene baghjul, så man ikke falder af.

Læg lige mærke til at det er en TURKfiat og ikke bare en Fiat ;)

De er også næsten selvforsynende med frugt og grønt, i hvert fald på denne årstid. Senere på året kan de knibe lidt.

Anne som er ved at pakke oliven fra haven. De har ligget i salt en tid, og bliver nu pakket i saltlage og stillet i forrådskammeret. En del af deres oliven er blevet lavet til olie.

Til middagsmad lave vi kylling. Heldigvis stod Tolgahan for at slå den ihjel.

Aysa, Elif og jeg plukkede den. Familie synes jeg var sej, fordi jeg gerne ville deltage i det arbejde, da de sagde det lugtede frygteligt. Det synes jeg nu ikke var så slemt, vi sad selvfølgelig også udenfor ved siden af bålet.

Da den var plukket, rensede Aysa den for indmad og lærte mig hvad de forskellige ting hed på tyrkisk. 

Bagefter blev den vasket i salt og så gik vi indenfor, så Aysa kunne skære den ud.

Aysa der parterer kyllingen med kniv og en økse. Det var hun super til. Familien mener at næste gang skal jeg prøve at parterer den også, men det er jeg nu ikke sikker på jeg kan finde ud af. Men plukke den, det kan jeg :)

Efter en tur på bålet

Og så skal der spises ;)

Kedi(kat) kommer for at se om der ikke er en lille bid til den også. Og det var der selvfølgelig :)

Sidst på eftermiddagen kørte vi til Kadirli(byen) Mustafa, Tolgahan, Aysa, Elif og mig. Da vi skulle køre Aysa og Elif hjem. De måtte nemlig ikke blive hos forældrene længere, havde hendes mand ringet og sagt. Hun skulle komme hjem og bestille noget. 

Rigtig ærgerligt, for vi har rigtig hygget os med. Og Aysa har virkelig gjort sit, for at lære mig tyrkisk. Hun snakker nemlig med mig konstant, selvom jeg ikke forstår ret meget :) også trist han skulle undvære alle Elifs kys. Den pige er bare så sød.

Søsteren har haft ringet her til aften at Elif havde plaget om de ikke godt kunne komme ud til familien igen, for hun savnede Signe <3

Til aften kom der så igen forskellige gæster forbi. Mustafa synes det var mega træls. For her er traditionen at mændene sidder ude på terrassen og drikker the og damerne og børnene sidder inde i stuen og snakker. Og han ville hellere være sammen med mig, men han blev nød til at drikke the og blive ved mændene i 10 minutter, for ellers er det meget uhøfligt.

Jeg overlevede da de 10 minutter. Selvom det er lidt spøjst og sidde til udstilling, mens 3 tyrkerbørn kigger på en som om man kommer fra Mars :)

Gæsterne blev heldigvis ikke så længe, så hele aftenen har vi bare hygget os sammen som familie. Man kan virkelig mærke forskel på om det kun er den nærmeste familie, hvor der bliver snakket, grinet og råbt sammen, eller her er gæster og man skal holde på formerne og traditionerne.