mandag den 4. november 2013

I morgen går turen til Adana

Så er der ikke længe til vi rejser til Adana. Vi skal med bussen i morgen tidlig klokken 6.00 fra stationen i Bodrum.
Da dolmussen(minibus) først begynder at køre fra kl 7, så har vi booket et hotelværelse her i Bodrum by i nat, da vi ellers ikke kunne komme ind til busstationen. 
Jeg er godt nok ved at være lidt spændt og nervøs nu. Det er jo første gang jeg skal mødes Mustafas familie, så håber alting går godt. Jeg kan jo ikke lade være med at spekulere på om jeg nu kommer til at gøre noget forkert uden at vide det. Fordi jeg ikke kender traditionerne og normerne. Men jeg håber det ikke.
Er også lidt nervøs med hensyn til maden. Tænk hvis jeg ikke kan lide det? Efter min gastric bypasse operation for 2 1/2 år siden, har jeg virkelig svært ved at spise ting jeg ikke bryder mig om, uden at få kvalme og starte opkast refleksen. Det ville være mega pinligt...
Men jeg skal nok bare lade være med at spekulere så meget, det skal jo nok gå ;)

Idag og igår har vi ikke lavet så meget spændende. 
Igår fik jeg vasket en masse tøj, så det kunne nå at tørre inden vi skulle pakke det ned idag. Det tager sin tid, for der er ikke vaskemaskine i lejligheden, så jeg vasker tøj i en opvaskebalje :-0 åh mig ... Det tager lang tid og er mega besværligt. Har heldigvis noget rigtig godt vaskepulver med fra Danmark. Men jeg Glæder mig til at komme hjem og vaske tøj i min vaskemaskine. Nu er det alligevel 1 1/2 måned, hvor jeg har vasket alt i hånden.
Heldigvis har Mustafas forældre vaskemaskine. Så kan det hele lige få en tur der i, på en eller anden måde føler jeg bare tøjet bliver mere rent i en vaskemaskine. Men egentlig er det noget pjat, for alt mit tøj er rent og uden pletter, selvom det bliver vasket i hånden, og det lugter heller ikke. Men alligevel...

Idag har vi så pakket de fleste af vores ting og er taget ind på hotellet her i Bodrum. Dejligt for her er internettet meget hurtigere :)

Har ikke rigtig nogle spændende billeder fra de sidste dage, men vil da vise lidt fra vores bustur til og fra Pamukkale.

Turen til Pamukkale 




Bomuldsmarker. Det har jeg aldrig set før.

Opbevaring af bomuld


Fra turen tilbage til Bodrum



Jeg kan ikke huske om jeg har vidst denne smukke blomst før. Men ellers får i den igen, for jeg elsker farven <3







Ingen kommentarer:

Send en kommentar