På besøg hos Tolgahans svigerfamilie

Dagen før vi skulle aflevere bilen vi havde lejet, spurgte Tolgahan om vi ikke kunne køre op og besøge hans kæreste og svigerfamilie. Det var lidt langt væk, det tog nok cirka en time og køre derop. Det synes jeg var en god ide, for så fik vi da brugt den lejede bil til noget, jeg fik set noget mere natur og Tolgahan fik set sin kæreste, ikke noget der normalt sker så tit.

Så vi spurgte Anne og Baba om de ville med. Det ville de heldigvis godt, hvilket var heldigt, da det kun er Baba der kan finde vej derop ;)

Så Tolgahan ringede til svigerfamilien og inviterede os på aftensmad, og så maste vi os fem voksne ind i den lille bil.

Der var simpelthen så flot natur på vejen derop. Men det var lidt svært at tage gode billeder, da jeg kun havde ipaden at gøre det med og Tolgahan kørte rimelig stærk. Men lidt kan i da se.

Dette billede er egentlig ikke ret godt, men det er bare så typisk Tyrkisk :) overalt hernede vandre der flokke af geder, får og køer. De går gerne midt ude på vejen.

Jo længere vi kom på vores tur, jo flere bjerge kom der. Om vi endte op med at køre på nogle meget stejle bjergsider til sidst. Jeg var hunderæd ;) desværre blev det for mørkt til at jeg kunne tage billeder. Men det var en vild oplevelse.

Og med en chauffør uden kørekort, kan man jo godt blive lidt betænkelig ved situationen ;)

Under vores køretur så jeg også mange huse som virkelig var i så dårlig stand at man slet ikke kan forstå at der kan bo mennesker i dem. Men det kunne man jo se der gjorde. Det var dog ikke til at tage billeder af, når vi kørte i bilen. Men pludselig lignede Anne og Babas hus en luksus villa i forholdt til de faldefærdige kasser vi så. 

Vi havde kylling og en masse mandariner med hjemmefra. Så da vi ankom blev kyllingen straks lagt på grillen og vi blev budt ind i varmen. For heroppe i bjergene var der virkelig koldt udenfor. Vi skulle dog lige på en lille vandring før vi nåede til huset, for vi kunne ikke køre helt der til. Vi krydsede både en hængebro over en flod og kravlede op af en halvstejl bjergskråning før vi nåde frem, ikke nemt for Anne med hendes dårlige knæ.

Billede af de to familier samlet:

Tolgahan, kærestens lillebror, Anne, kæresten(hun er 17 år), kærestens mor, lillesøster og far.

Anne, kæresten, kærestens mor, lillesøster, far, Baba og Mustafa 

Der var en søster mere, men hun var kommet i seng på det her tidspunkt. Hun var lettere mentalt handicappet og havde bl.a. Meget dårligt sprog.

Nu er det lidt svært at se på billedet, da kvaliteten er dårlig pga. lyset. Men moderen lignede seriøst ikke en som var en dag over 25 år. Hun var simpelthen så smuk(faktisk troede jeg først det var hende som var Tolgahans kæreste ;)

Tænk at man kan holde sig så godt, når man har 4 børn, hvor af en er handicappet(hvilket jeg ikke kan forestille mig er så nemt her i Tyrkiet) og har et hårdt arbejde som skovarbejder ved siden af sammen med manden.

Jeg er misundelig ;) Hun er forresten i starten af 40'erne.

Jeg havde jo de fine bukser på som Anne havde syet til mig, og de blev rigtig beundret hos familien. Da vi så var færdig med at spise, blev jeg trukket med en i soveværelset sammen med damerne, der havde moderen fundet en stak bukser frem som jeg skulle prøve.

Eftersom de alle sammen kun snakkede tyrkisk og jeg ikke var helt sikker på hvad der foregik, endte det med at de hentede Mustafa til at oversætte ;)

Det vidste sig så at familien gerne ville give mig et par bukser også, fordi de synes at de klædte mig så godt. Jeg måtte selv vælge hvilket par jeg godt kunne lide.

Synes bare det er så sødt at mennesker som ikke har alverdens penge, vælger at give en gave til mig. Og det betyder virkelig meget for dem at man tager imod den, så det med at afslå kan slet ikke komme på tale. Så nu er jeg ejer af to par tyrkerbukser :)

Tag jer ikke af charmekluden og de klattede øjne. Jeg blev temmelig forkølet af at sidde i træk under hele bilturen. Men tyrkere forstår virkelig ikke at indstille på klimaanlæget i bilen. Så endten var der fuld varme på, og så måtte vinduerne være åbne. Eller også slukkede de helt og så duggede ruderne. En mellem vej kunne de ikke finde ud af ;)

Da vi skulle hjem igen fik vi en masse granatæbler, sharonfrugter og brænde med hjem i bytte for kyllinge og mandarinerne. Synes det er så smart at de familierne imellem bytter med de ting som de har meget af, så de får nogle ting som de ikke har ret meget af.

Så gik turen ellers hjemad igen, af da det var blevet mørkt var det jo knap så spændende, for jeg kunne ikke længere se den flotte natur. Tilgengæld var det blevet lettere tåget i bjergene, så det var bestemt ikke rart at køre i.

Desuden så tog det ikke kun en times tid hver vej, så Tolgahan havde sagt. Nej set tog næsten 2 1/2 time hver vej. Puha det var lang tid at være klemt inde på bagsædet af en bil. Men det nu turen værd, for udsigten var fantastisk og familien virkelig søde.