tirsdag den 5. november 2013

Ankommet til Adana

Så er vi ankommet til Adana og har været her to dage. Og sikke en modtagelse vi fik :)
Der var masser af kysser og krammer fra svigermor, og tror jeg fik mindst lige så mange som Mustafa. Og fik da også et par stykker af svigerfar. De var så glade for at vi endelig kom, for det er 8 måneder siden at de sidst har set Mustafa, da han har arbejdet på hotellet i Bodrum.

Lige et billede af Anne(mor), Baba(far) og Tolgahan(lillebror) som ringer rundt for at fortælle at nu er vi endelig ankommet.

Vi havde lejet en bil fra Kadirli(mindre storby 1 1/2 times bus fra Adana) så vi kunne køre hjem til Mustafas forældre. De bor nemlig uden på landet, og der går ingen bus til. De har heller ikke selv bil, kun en mindre traktor, så de kunne ikke hente os.
Jeg havde fra starten sagt at jeg ikke turde køre her i Tyrkiet, for de kører lidt vildt, dytter konstant og vejene er frygtelige. Men det var ikke noget problem for Mustafa har kørekort. Han har godt nok kun haft det et år og de sidste 8 måneder har han ikke kørt, da han har været i Bodrum. 
Jeg må sige det er en oplevelse at køre med ham, som i jeg troede ikke vi ville komme levende frem ;) tror lige så godt man kunne have sat hvilken som helst person, uden kørekort, ind som chauffør, det kunne umuligt være værre ;) men men vi kom da frem til sidst.
I går og lidt idag har Mustafas lillebror Tolgahan været vores chauffør. Han er rigtig god til at køre bil, Tilgengæld har han ikke noget kørekort ;)
Men Mustafa har også øvet sig lidt med at køre de sidste par dage, så nu går det allerede meget bedre ;)

Et par billeder af deres grund taget fra husets tag.
Hønse og køernes hus 

Oliventræer og under presenninger er der hø til dyrerne

Anne og Baba og de to køer 

Anne, køen og hønsehuset

Deres enlige får. Det andet blev slagtet da der var Kurban Bayram

Mustafas og mit soveværelse

I går havde vi en travl dag. For det første kom der et hav af forskellige gæster i løbet af dagen, som skulle hilse på og byde os velkommen hjem. 
Senere kørte vi til Kadirli for at hente Mustafas søster Aysa og hendes datter Elif. Der blev vi så budt indenfor og fik mad og the. Der var lige en del bedsteforældre til forskellige mennesker jeg også skulle hilse på ;) Bagefter skulle vi også lige forbi en kusine og hilse på hendes familie.
Så var vi ude at handle lidt mad til de næste par dage, nu hvor vi alligevel var i byen. Hold da op, hvor folk kiggede på mig. Alle stirrede fuldstændig uhæmmet på mig, som om jeg kom fra månen. Det er vidst ikke så tit der kommer turister til denne del af landet ;) så det med at farve håret, det hjalp ikke så meget...
Da vi kom hjem, kom der igen forskellige mennesker for at hilse på og drikke çay(the) tør aldrig jeg har drukket så meget the som de sidste par dage ;)

Om eftermiddagen synes Mustafa vidst det var på tide at vi kom lidt ud af huset igen og væk fra alle de nysgerrige mennesker, som "tilfældigvis" kom forbi for at se turisten.
Så Tolgahan, Mustafa og jeg kørte ud for at se lidt af området og deres mandarin/appelsin plantage.





Min smukke tyrker mand <3

Vi var også ude at se deres gamle hus, hvor de boede dengang se var børn 

Og skolen hvor de har gået i 4 år, inden de skiftede til en anden skole

Om aftenen var der igen flere mennesker der kom forbi. Bla. En onkel, en fætter, en fætter med en kone og to børn. Så der blev igen drukket en masse the og snakket, eller nærmere råbt en masse Tyrkisk. Det er sjovt hvordan tyrkisk meget sjældent bliver snakket i et lavt/normalt tone leje, det er et sprog hvor man bliver nød til at råbe lidt, for at snakke det :)
Så da vi endelig kom i seng, så var jeg mega træt. Både i hovedet af al snakken og alle de nye indtryk og oplevelser, og i kroppen fordi man pludselig bruger den på en hel anden måde en normalt. F.eks. sidder vi jo på gulvet det meste af tiden, og det kan mærkes når man ikke er vant til det.

Til aftensmad fik vi lahmacun(en slags mini pizza) og blandet salat.

Det var rigtig smart med de der lahmacun, Aysa lavede en fars til fyldet, og så sendte hun Tolgahan hen til byen, hvor en bager lavede dem færdig. Det koster næsten ingenting siger Mustafa og wupti så var der mad til en masse mennesker

Ingen kommentarer:

Send en kommentar