torsdag den 29. august 2013

Sankt Petersborgen i Bodrum/ St. Peter's Castle in Bodrum

Nå nu har jeg jo allerede været hjemme i Danmark et par dage. Og jeg er selvfølgelig blevet forkølet med snotnæse, ondt i halsen, ørene, hovedet og hvad der eller følger med. Typisk :(
Men jeg må da hellere få delt billeder som Mustafa og jeg tog, den da vi var inde og se Sankt Petersborgen.
Vi gjorde det den sidste dag jeg var der, i Mustafas frokostpause (4 timer). Men det var rigtig varmt, så efter et par timer på borgen, var vi begge to rigtig trætte. Men det var simpelthen så flot og udsigten var fantastisk.
Lidt info om borgen:

Opførelsen af slottet begyndte i 1404 af johanniterne, de byggede fægtningen af sten fra det antikke mausoleum i Bodrum.
Johanniterne formåede at beholde slottet som en kristen forpost i området indtil 1522, hvor de måtte overgive Bodrum by og borgen til Osmannnerne.
Osmannerne forvandlede kapellet til en moské.
I 1895 blev slottet omdannet til et fængsel.
Under første verdenskrig blev slottet beskudt af en fransk krigsskib, som væltede minareten og ødelægger flere tårne. Efter krigen stationeret italienerne en garnison i slottet, men trak sig i 1921, da Mustafa Kemal Atatürk kom til magten. Bagefter stod slottet tom i 40 år.
I 1962 besluttede den tyrkiske regering at bruge slottet til et museum for de undersøiske opdagelser af gamle skibsvrag i Ægæerhavet .
Bodrum Museum of Underwater Archaeology.
Samlingen består af amforaer , antikke glas, bronze, ler, jern, våben, smykker mm.
De fleste ting stammer fra undersøiske udgravninger efter 1960.

(Well now, I've already been home in Denmark a few days. And I caught a cold with running nose, sore throat, ears, head and whatever else comes with it. Typical: (But I'd better get shared pictures as Mustafa and I took it when we went to see St. Peter Castle.
We did it on the last day I was there, in Mustafa's lunch break (4 hours). But it was really hot, so after a few hours at the Castle, we were both really tired. But it was simply so nice and the view was amazing.
A little info about the castle:

The construction of the Castle began in 1405 by johannits, they built the castle of stone from the ancient mausoleum in Bodrum.
Johannits managed to keep the Castle as a Christian outpost in the area until 1522, where they had to surrender the castle and Bodrum to the Ottomanns
The Ottomans transformed the Chapel to a mosque.
In 1895 the castle was converted into a prison.
During the first world war the castle was fired upon by a French warship, which toppled the Minaret and damaging several towers. After the war, the Italians stationed a garrison in the Castle, but withdrew in 1921 when Mustafa Kemal Atatürk came to power. Afterwards the Castle stood empty for 40 years.
In 1962, the Turkish Government decided to use the castle into a museum for the undersea discoveries of ancient shipwrecks in the Aegean.
Bodrum Museum of Underwater Archaeology.
The collection consists of amphorae, antique glass, bronze, clay, iron, weapons, jewelry, etc.
Most things come from underwater excavations after 1960.)

                                      



                                    



                                    


                                    


                                 



                                  



                                    








                                     

                                      














Borgen er virkelig et besøg værd. Og hvis det ikke havde været så varmt og Mustafa skulle møde på arbejde igen. Så kunne jeg sagtens have fået mange flere timer til at gå der.

(The castle is really worth a visit. And if it hadn't been so hot and Mustafa were at work again at 17.00. Then I could easily have gotten many more hours to go there.)

onsdag den 21. august 2013

Nu med tyrkisk skattenummer, bankonto og ipad/ Now with Turkish tax number, bank account and ipad.

Nå det var jo meningen at Ipaden skulle blive afleveret på hotellet lørdag. Men det blev den selvfølgelig ikke ;) så ville de måske komme søndag, men der kom heller ingen ipad.
Mustafa ringede så til butikken og brokkede sige igen. De sagde det var fordi den skulle komme helt fra Istanbul og det tog længere tid end de havde regnet med. Men de lovede den ville være hjemme tirsdag, hvor vi kunne komme og hente den på Mustafas fridag.
Jeg har jo søgt 3 måneders orlov fra mit arbejde. Som jeg har planlagt skal bruges på at rejse rundt og opleve Tyrkiet. Man da man som dansker kun har 90 dages fri visum i Tyrkiet, i løbet af en periode på 180 dage. Så render jeg jo ind i et problem, da jeg allerede har været her i 5 uger.
Det kan man så løse, med at søge en turistisk opholdstilladelse på 6 måneder. For at få den skal man have en tyrkisk bankkonto, hvor der står 10.000 lira.
Men for at få en tyrkisk bankkonto, skal man først have et tyrkisk skattenummer.
Så på Mustafas fridag satte vi jagten ind på et skattenummer til mig. Det er der som sådan ikke så mange problemer i at få. Hvis man kan finde ud af at forklare hvad man gerne vil have. Men det havde jeg lidt svært ved at forklare Mustafa, som nærmest ikke kan noget engelsk endnu.
Men heldigvis fik jeg hjælp fra en god facebook gruppe, som hedder danskere i Bodrum.

(Well it was supposed that the iPad should be handed in at the hotel on Saturday. But it was not of course;) then they would maybe come Sunday, but there were also no ipad.
Mustafa phoned the store and grumbled again. They said it was because it had to come all the way from Istanbul and it took longer than they had thought. But they promised it would be at home Tuesday, where we could come and get it on Mustafa's dayoff.
I've got 3 month sabbatical from my work. As I have planned to use to travel around and discover Turkey. But when you only have 90 days as a Dane free visas in Turkey, during a period of 180 days. Then I get a problem, since I've already been here for 5 weeks.
I can solve, searching a tourist residence at 6 months. In order to get it you need a Turkish bank account, where it says 10,000 lira.
But to get a Turkish bank account, should I first have a Turkish tax number.
So on Kemmannu day off we set the hunt into a tax number for me. It is not hard to get. If you can figure out how to explain what you want. But I had a little difficulty explaining Mustafa, who can hardly any English yet.
But fortunately, I got help from a good facebook group called Danes in Bodrum.




Så var det bare at finde skattekontoret. Vidste jo bare at det lå i nærheden af shoppingcenteret Oasis. Så der tog vi en dolmus ud, og begyndte så at lede.
Vi måtte dog spørger et par gange om vej, og det viste sig at vi nok skulle have stået af lidt før oasis.
Selvfølgelig var det også den varmeste dag, over 40 grader, hvor vi vadede langs den store vej i brændende sol. Pyha.
Man da vi først fandt kontoret, og de forstod at det bare var skattenummeret jeg ville have(de troede det var opholdstilladelsen, og blev ved med at sige jeg skulle til politiet først), ja så tog det 5 minutter at få mig et skattenummer. Jeg skulle bare vise mit pas, og skrive hvad mine forældre hed.
Bagefter hoppede vi på en dolmus igen og kørte mod computerbutikken for at hente ipad. Den var selvfølgelig ikke kommet. Suk suk hvilket tålmodighed man skal have for at handle i dette land ;) Men Mustafa skældte dem ud og sagde at jeg var turist og skulle rejse hjem dagen efter, så vi skulle have den idag. Vi fik så at vide at de ville sørge for den kom til om aftenen.
Så tog vi en ny dolmus til Midtown, vi havde aftalt at vi ville spise Iskender kebab derude, da det var super godt sidste gang.

(Then it was just finding the tax office. Knew, of course, just that it lay near the shoppingcenter Oasis. So there, we took a dolmus out, and began then to lead.
However, we had to ask a few times for directions, and it turned out that we probably should have stood by the bus a little before oasis.
Of course, it was also the warmest day, over 40 degrees, where we walked along the main road in the burning sun. Phew.
When we found the Office, and they understood that it was just the tax number I would have (they thought it was the residence permit and was saying I was going to the police first), so then it took 5 minutes to get me a tax number. I just had to show my passport, and write my parents ' names.
Afterward we jumped on a dolmus again and drove toward the computer shop to pick up the ipad. It was of course not come. What a patience you have to have in order to buy something in this country;) But Mustafa grumbled and said that I was a tourist and would travel home on the day after, so we should have it today. We were then told that they wanted to make sure it came to in the evenings.
So we took a new dolmus to Midtown, we had agreed that we would eat Iskender kebab out there, since it was super good last time.)



Vi tågede rundt i centeret et stykke tid, fik en smoothie og var så klar til at tage bussen hjem igen. Det er en gratis centerbus, som kører en gang i timen fra Midtown til Bodrum by. Men så ringede de fra computerbutikken at Ipad'en ville komme hjem til kl. 18. Og så nåede vi ikke bussen.
Så vi gik en tur i det kæmpe store supermarked og kigge i 40 minutter. Jeg er virkelig imponeret over alle de spændende og friske sager de sælger ;)
Så fik vi çay og noget tyrkisk kage. Jeg var virkelig nervøs om jeg nu kunne lide det, for bryder mig faktisk ikke ret meget om deres søde sager hernede. Men begge slags var vældig gode, min smagte lidt som en blanding mellem en god svampet brownie og en kiksekage. Mustafas kage var en birkes kage og smagte også fint. Ingen af dem var overdreven søde som tyrkiske kager ofte er.

(We walked around the Mall for a while, got a smoothie and was ready to take the bus back home. It is a free centerbus, which runs once an hour from Midtown to Bodrum town. But then called staff from computer shop that the iPad would come home to kl. 18. Since Mustafa was finished to talk, was the bus run and we had to wait an hour more in the Center.
So we went for a walk in the giant supermarket and look in 40 minutes. I am really impressed with all the exciting and fresh food they sell;)
Then we got çay and some Turkish cake. I was really nervous if I liked it, because I'm not so crazy about their sweets down here. But both were very good, my kind of tasted a bit like a mix between a good spongy brownie and a biscuit cake. Mustafa's cake was a poppy seed cake and tasted fine too. None of them was very sweet as Turkish cakes often is.)

                                      



Vi var lige ved at komme for sent til bussen, fordi vi skulle have kage også. Men den var heldigvis forsinket så vi nåede det ;)
God trætte, svedige og endelig ankommet til Bodrum besluttede vi os for lige at snuppe en time eller to på øjet. Men ak, så ringede de fra computerbutikken at nu var Ipad'en ankommet. Så måtte vi til at ned på dolmusstationen igen.
Vi fik den hentet, overlevede den halsbrækkende tur over den kæmpe store og mega trafikerede vej, vi blev nød til at krydse for at få den rigtige dolmus til Bodrum by igen, og så smuttede vi hjem og fik en time på øjet ;) synes godt nok det havde været en lang og varm dag.
Om aftenen spiste vi lidt mad på en lille tyrkisk fortovs restaurant og på vejen hjem kom vi forbi denne heldige hund.
Kan man næsten se mere afslappet ud?
Ejeren havde lige haft den en tur i bad, og stod og friserede den da vi gik forbi. Han mente dog ikke han behøvede at komme med på billedet :)

(We were just getting too late for the bus, because we were going to have cake too. But it was fortunately late so we reached it;)
Tired, sweaty and finally arrived to Bodrum we decided just to grab an hour or two on the eye. But then called staff from computer shop that now was the iPad arrived. So we had to go to the dolmusstationen again.
We picked up the Ipad, survived the breakneck trip across the huge and highly trafficked road, we were forced to cross to get the right dolmus to Bodrum town again, and then we went home and got an hour at the eye;) I also think it had been a long and hot day.
In the evening we ate some food on a small Turkish sidewalk restaurant and on the way home we came past this lucky dog.
Can you see more relaxed than this dog?
The owner had just had it in the bath, and stood and brushed it as we walked past. The owner, however, would not be in the picture:))



Dagen efter skulle vi i banken for at oprette bankkonto til mig. Så den er klar til at sætte penge ind på næste gang jeg kommer. Så jeg kan få min opholdstilladelse, da jeg ved hjælp af bankkontoen kan bevise at jeg kan forsøge mig selv mens jeg er her.
Jeg valgte Türkiye iş bankası. Jeg har ikke spor forstand på tyrkiske banker, så jeg valgte den som Mustafa mente var godt.
Jeg havde ellers været på nettet og læse andre danskeres erfaringer med banker, men alle har forskellige meninger, så det blev jeg ikke klogere af.

(The day after we were in the Bank to set up bank account for me. So it is ready to put money into the next time I come. So I can get my residence permit, when I need to use the bank account to prove that I can support myself while I'm here.
Türkiye iş bankası I chose. I have no sense of Turkish banks, so I chose it as Mustafa thought was good.
I had otherwise been on the net and read other Danes experience with banks, but everyone has different opinions.)




Da vi kom ind i banken spurgte Mustafa, hvor vi skulle henvende os. Og vi blev sendt til et kontor som tog sig af bankkontoer til turister. Fedt tænkte jeg, så må bankdamen da kunne noget engelsk :)
Men der tog jeg helt fejl, hun kunne ikke et eneste ord.
Det vidste sig at jeg skulle bruge mere end mit pas og mit skattenummer for at få min bankkonto, jeg skulle også have en officielt papir med min faste adresse i Tyrkiet. Så vi blev sendt ud af banken igen.
Der blev jeg godt nok noget frustreret, for uden bankkonto ingen opholdstilladelse næste gang jeg skulle komme.
Og jeg har jo ingen fast adresse, havde fået lov til at sige min adresse var hos min Tyrkiske veninde Selbihan, og det var meningen at jeg ville have banken til at sende mit visakort osv. til hende.
Men den gik ikke fordi det ikke var et officielt papir det stod på.
Efter meget snak frem og tilbage fandt vi ud af, at det var fint med et papir fra hotellet, hvor de skrev at jeg havde adresse hos dem. (Også selvom der stod jeg rejste hjem 4 dage senere) så efter de havde skrevet det til mig, var vi i banke igen. Så tog det ikke lang tid at få en bankkonto, så nu er det klaret.
Og jeg må sige at den service vi fik i banken var rigtig godt. Der var slet ingen ventetid overhovedet. De tre gange vi trak et nummer, blev vores nummer kaldt op med det samme.
Og det smarte er, at mine bankpapir og visakortet, slet ikke behøver at blive sendt med posten. Jeg kan bare komme ind i banken og hente det, når jeg kommer til Tyrkiet igen om 3 uger. Hvor jeg jo alligevel skal ind og sætte penge ind. For havde bekymret mig lidt over, om de ville sende det til hotellet, hvor jeg jo er rejst hjem fra. Men ingen problemer der :)

(When we came into the Bank asked Mustafa, where we had to address us. And we were sent to an Office which took care of the bank accounts to tourists. Well I thought, so must the bank Lady talk something English:)
But it was a mistake, she could not a single word in English.
It knew that I needed more than my passport and my tax number to get my bank account, I also had to have an official paper with my permanent address in Turkey. So we were sent out of the Bank again.
There, I was frustrated, because without bank account no residence permit next time I should come.
And I have no permanet address. I had been allowed to say my address was with my Turkish friend Selbihan and I wanted the Bank to send my visa card, etc. for her.
But it didn't work because it was not an official paper it stood on.
After much talk back and forth, we found out that it was fine with a paper from the hotel, where they wrote that I had my address with them (even though I travelled home 4 days later) then after the hotel had written it for me, we went to the Bank again. So it took not long to get a bank account, so now it's done.
And I must say that the service we received at the Bank was really good. There was no wait at all. The three times we pulled a number became our number called up immediately.
And the smart is that my bank paper and visa card, do not need to be sent in the mail. I can just get into the Bank and get it, when I come to Turkey again about 3 weeks. Where I must enter anyway and put money in. I had me a little worried about whether they would send it to the hotel, where I have travelled home from. But no problems there:)

onsdag den 14. august 2013

Ferie i Bodrum/ Holidays in Bodrum

Hold nu op hver har jeg bare glædet mig til denne ferie. For at være ærlig så har arbejdet på plejehjemmet hængt mig langt ud af halsen den seneste tid. Nok pga, en del ekstra arbejde, sommerferie bemanding osv. For normalt elsker jeg mit arbejde.
Men i søndag snuppede jeg så et fly til Bodrum. Jeg skal være her i 14 dage og bor på Diamond og Bodrum. Et rigtig dejlig hotel med en masse søde mennesker.
Hotellet og Bodrum i det hele taget, er der tyrkerne selv ynder at tage på ferie. Og da Ramadanen lige er slut og de har ferie i forbindelse med Şeker Bayram, ja så er her rigtig mange tyrkere. Og ikke så mange danskere og hollændere som der plejer.
Men det gør nu ikke så meget, det er bare hyggeligt, fordi det hele føles mere lokalt så.

(I've been looking forward to this holiday. To be honest , I've been really tired of my work at the nursing home the last few weeks. Probably because , a lot of extra work , summer staffing , etc. Usually , I love my work.
But last Sunday I took as a flight to Bodrum. I have to be here for 14 days and staying at Diamond of Bodrum. A really nice hotel with a lot of nice people .
The hotel and Bodrum in general , is the Turks themselves like to go on vacation. And since Ramadan just ended and they have a holiday in the Seker Bayram , so then here many Turks. And not so many Danes and Dutch as usual.
But it does not matter , it's just nice because it all feels more localized so.)

Lige et billede af den smukke udsigt fra hotellets lobby
(Just a picture of the beautiful view from the hotel lobby)




Og de smukke blomster fra altankassen
(And the beautiful flowers from the flower box)



Selvom alting er blevet mere brunt og vissent end da jeg var her i Juni. Så synes jeg stadig at Bodrum og Tyrkiet er utrolig smukt. Og jeg glæder mig meget til jeg skal ud og se mere af landet, når jeg holder mine 3 måneder orlov.
Jeg ankom i søndags, der gik resten af dagen bare med at pakke mine ting ud, være nede og spise og få snakket med de forskellige venner hernede.
Mandag var jeg en tur nede i spaen på Diamond. Og selvom det er lidt dyrt. Så kan de helt sikkert betale sig. Og personalet dernede er også blevet mine gode venner Selbihan og Halime.
Pigerne har desværre kun mulighed for at give lidt pengemæssig rabat, da de har en streng chef som kommer og kontrollere deres regninger. Tilgengæld, så smider de en masse ekstra ting oven i, for det kan ikke ses nogen steder.
Så denne gang fik jeg Hamam med sauna først, så en omgang saltbad(man skrubbes med store mængder havsalt), så ind og skylles i Hamam rummet, så fik jeg kaffeskrub, skrub med peeling handsken, skummassage og fod massage. Ind imellem hver behandling bliver man overhældt med skåle af varmt vand. Det er simpelthen bare så dejligt at det slet ikke er til at beskrive.
Har man endnu ikke prøvet Hamam, så er det bare afsted :) men føler sig som et nyt rent menneske bagefter.
Jeg har desværre ikke lige fået taget nogle billeder fra Haman, men hvis jeg husker det, skal jeg nok lægge dem på bloggen.
Resten af dagen bliv brugt på at snakke med mine tyrkiske venner, bade og spise.

Tirsdag var jeg sammen med Mustafa hele dagen. han var så heldig at have en af sine sjældne fridage. Vi tog i Midtown. Det er Bodrumhalvøens største shoppingcenter. Vi tog en dolmus(tyrkisk minibus) derud og det i sig selv er jo lidt af en oplevelse.
Hold da fast det var et stort indkøbscenter, der var virkelig mange butikker. Og Mustafa siger at priserne er meget billigere end i Bodrum by, han forstår slet ikke at turisterne handler der.
Jeg grinede og sagde at nu var det jo ikke sikkert at turisterne lige kendte til dette kæmpe indkøbscenter, man skal alligevel kører et stykke tid med bus før man kommer derud.
Endte med at købe en af mine yndlings deo'er som man ikke længere kan købe i Danmark(gad vide om den er for giftig til det danske markede, men godt må forhandles i Tyrkiet) nå det skal jeg nok ikke tænke for meget over.
Købte også en håndcreme med den dejligste duft af friske hindbær.
Og så købte jeg en Ipad mini. Den er godt nok ikke billigere end i Danmark, men for at jeg kan få Turkcell internet hernede, skal ens udstyr enten være købt i Tyrkiet eller også skal man have det indregistreret hos Skat. Det koster 115 lira og holder 3 år.
Man kan godt bruge det tyrkiske simkort i ens danske udstyr, men efter nogle dage, måske en uge, vil det ikke længere virke.
Og da en Ipad mini er lidt mere handy at have med på rundrejse i 3 måneder, så valgte jeg at købe en tyrkisk en af slagsen. De havde den selvfølgelig ikke hjemme, så vi skulle komme tilbage efter 3 dage og hente den. Mere om det senere;)
Vi spiste også på en af cafe'erne i Midtown, vi fik Iskender Kebab. Mums det smagte bare godt. Det er bestemt ikke sidste gang vi skal have det.
Kebab her i Tyrkiet er altså noget helt andet end i Danmark. Hvor jeg godt kan synes det er lidt halvklamt til tider.

(Although everything has become more brown and withered than when I was here in June . So I still think that Bodrum and Turkey are incredibly beautiful. And I am very happy to me to see more of the country when I keep my three months leave.
I arrived on Sunday , who went the rest of the day just to pack my things out, be down and eat and enjoy talking to different friends down here.
On Monday, I made a trip down the spa at Diamond . And although it is a little expensive , it is worth every penny. And the staff down there has also been my good friends Selbihan and Halime .
The girls have unfortunately only able to give some monetary discount since they have a strict boss who come and check their bills . On the other hand , so they throw a lot of extra stuff on top in. For it can do unnoticed
So this time I got Hamam with sauna first, then a salt bath ( one scrubbed with plenty of sea salt ) , so in and rinsed in Hamam room, so I got coffee scrub , scrub with peeling glove , foam massage and foot massage. In between each treatment will be doused with bowls of hot water. It 's just so nice that it is not to describe.
If you have not yet tried Hamam , it's sure worth a try :) you feel like a new person afterwards.
Unfortunately, I have not got pictures taken from Haman , but if I remember it , I'll put them on the blog.
The rest of the day I talked to my Turkish friends , bathed and ate.

On Tuesday I went along with Mustafa . He was fortunate to have one of his rare days off. We took in Midtown. It is Bodrum area's largest shopping center . We took a dolmus ( Turkish minibus) out there and that in itself is indeed quite an experience .
Holy shit that was a big mall that was really many stores. And Mustafa says that the prices are much cheaper than in Bodrum city , he can not understand why tourists shop there .
I laughed and said that it is not all tourists who know about this giant mall, you just need to run a while with the bus before you get there.
Ended up buying one of my favorite deodorant that you can no longer buy in Denmark ( wondering if it is too toxic to the Danish market , but good to be negotiated in Turkey) that I will not think too much about .
Also bought a hand cream with the most wonderful aroma of fresh raspberries .
And then I bought an Ipad mini. It is not cheaper than in Denmark . but for that I can get Turkcell Internet . the equipment must either be purchased in Turkey or else you have to have it registered with the tax authorities. It costs 115 lira and keeps 3 years.
You can use the Turkish simcard in one Danish equipment, but after a few days , maybe a week , it will no longer work.
And as an Ipad mini is a bit more handy to take with you on tour for 3 months , so I decided to buy a Turkish one. They did not have my ipad at home, so we had to come back after 3 days and get it. More about it later ;)
We also ate at a cafe in Midtown, we got Iskender Kebab . it tasted very good . It is certainly not the last time we'll have it.
Kebab here in Turkey is very different than in Denmark. In Denmark, I usually do not like kebab)

At the center , they also had a large pond with Koi fish. It was so beautiful. And they came right up to greet / eat one's fingers ;)

I centeret havde de også et stort bassin med Koi fisk. Det var altså smukt. Og de kom helt hen for at hilse/æde ens fingre ;)












Så tog vi en Dolmus hjem og tog på stranden. Der mødte vi nogle af hans venner som også arbejder på Diamond of Bodrum.
Først ville han ikke med ud at bade mens de var der, men til sidst overgav han sig. Det vidste sig så at han ikke kunne svømme. Så da vennerne var gået hjem, for at tage på arbejde. Så øvede vi lidt svømning og jeg forsøgte at lære ham at flyde. Det var ikke nemt. Men vi aftalte at vi skal øve resten af ferien indtil han lærer det.
Om aftenen var vi på vores yndlings restaurant, som ejes af nogle tyrkere fra Adana. Det er også den by Mustafa kommer fra.
Vi fik Adana kebab som smager rigtig godt, men det er lidt stærkt. Vi fik dog tyrkisk yoghurt til, så det hjælper lidt på det.

(So we took a Dolmus home and went to the beach. There we met some of his friends who also works at the Diamond of Bodrum.
First he wouldn't swim while they were there, but eventually he went in the water. The reason he would not with out swimming, was because he could not swim. So when friends had gone home, to go to work. So we practiced a little swimming and I tried to teach him to float. It was not easy. But we agreed that we must practice the rest of the holidays until he learns it.
In the evening we were at our favorite restaurant, owned by some Turks from Adana. It is also the town Mustafa comes from.
We got the Adana kebab which tastes really good, but it is a bit strong. but we got Turkish yogurt, so it helps a bit on the strong taste)

Billedet fra restauranten er desværre blevet ret mørkt. Så det er ikke så nemt at se.
(The picture from the restaurant is unfortunately become quite dark. So it is not so easy to see.)




På restauranten var der denne kat som kom og lagde sig ved vores bord.
Den ser sød ud ik?
(At the restaurant there was this cat who came and lay down at our table.
It looks cute?)



Det var den bestemt ikke. Jeg stak hånden ned langs min stol da den kom hen til mig, for troede den ville kæle. Stak ikke engang hånden hen til det. Slam så satte den lige kløerne i mine fingre. Møg kat. Så fik den ingen smagsprøver på Adana kebab ;)
(The cat was definitely not sweet. I stuck my hand down along my chair when it came to me, thought it wanted to cuddle. I did not touch the cat or came close to it. Yet put the claws in my fingers. Stupid cat. Then got the cat no tastings at Adana kebab;)

Bagefter gik vi lidt rund i Bodrums gader og kiggede. Vi var selvfølgelig også på den lokale cafe og drikke çay, som er tyrkisk the med masser af sukker. Det drikker man rigtig meget af hernede.
(Afterwards we went for a little round in Bodrum's streets and looked. We were of course also at the local cafe and drinking çay, Turkish tea with lots of sugar. They drink a lot of tea here in Turkey.)

En smuk solnedgang fra vores faste çay cafe.
(A beautiful sunset from our firm çay cafe.)








Onsdag var mest en afslappende dag, med tid ved stranden og hygge med pigerne i spaen.
Da Mustafa havde middagspause og havde sovet en time, havde vi aftalt at mødes på stranden og øve svømning. Vi havde dog ikke være i vandet mere end 5 min før Mustafa skar sig på noget glas. En ordentlig flænge, som bare blev ved med at bløde.
Det endte med at måtte til doktoren på hotellet, som bandt foden ind. Så nu er det i hvert fald slut med svømning de næste par dage. Og stakkels mand, hver gang han går, så går såret op igen. Og manden går jo 12 timer om dagen på arbejdet :(

Torsdag var jeg også på stranden, og så fik jeg endelig begyndt på den bog jeg havde taget med hjemmefra. Den hedder: en god muslims hustru.
Den handler om en engelsk ung pige som forelsker sig i en egyptisk muslimsk mand under en ferie rejse. De bliver gift og pludselig skifter han fra en sød charmerende mand, til en modbydelig tyran. Det ender med hun må flygte ud af landet med sine to små piger.
Den var faktisk så spændende at jeg havde læst den næsten helt færdig da jeg nåede til sengetid ;)

Fredag tog vi så til Midtown for at hente Ipad'en i Mustafas middagspause. Turde ikke begive mig derud alene, for var ikke sikker på jeg kunne finde ud af at komme hjem igen ;)
Ipad'en var selvfølgelig ikke kommet endnu, typisk Tyrkiet ;) Men de sagde de ville bringe den til hotellet en af dagene istedet. Det bekymre mig nu ikke så meget, for der er jo over en uge til jeg skal hjem, og går det helt galt kan Mustafa hente den, og så kan jeg bare få den når jeg kommer igen om 4 uger.
Resten af dagen blev brugt på afslapning, stranden og selvfølgelig læse bogen færdig.

(Wednesday was mostly a relaxing day, with time at the beach and have fun with the girls at the Spa.
When Mustafa had the dinner break and had slept an hour, we had agreed to meet on the beach and practice swimming. We had, however, not be in the water for more than 5 minutes before Mustafa cut himselves on some glass. A large wound, which just continued to bleed.
In the end, he went to the doctor to the hotel, which gave him a bandage on. So now it's over with swimming the next few days. And poor man, every time he goes, so goes the wound up again. And the man goes 12 hours a day at work:(

Thursday I was also at the beach, and then I got finally started on the book I had brought from home. It's called: a good Muslim wife.
It is about an English young girl who falls in love with an Egyptian Muslim man during a vacation trip. They get married and suddenly he switches from a sweet charming man, to a disgusting tyrant. In the end she must flee the country with her two little girls.
It was actually so exciting that I had read the book almost completely finished when I reached to bedtime;)

Friday we went then to Midtown to get the iPad in Mustafa's dinner break. I wouldn't take alone out there, wasn't sure I could figure out how to get home again;)
The iPad was of course not come yet, typical Turkey;) But they said they would bring it to the hotel one of the days instead. It worry me not, for more than a week before I will be home. and if that goes completely wrong, Mustafa receive it, and then I can just get it when I come back about 4 weeks.
The rest of the day was spent on relaxation, beach and of course read the book finished.)