torsdag den 31. oktober 2013

Pamukkale

I går tog mig og Mustafa bussen fra Bodrum til Pamukkule. Puha det var en lang tur, over 5 timer tog det og jeg var helt smadret da vi nåede frem til hotellet.
Men det var det hårde rejse værd. Hold da op hvor er det smukt at se Pamukkule, det er et naturfænomen alle der kommer til Tyrkiet burde se :)

Pamukkule, som betyder bomuldsslottet. Er opstået fordi nogle kilder med varmt vand render ned over bjerget. Vandet er meget rig på calcium og igennem tiden har der lejret sig mere og mere calcium på bjergsiden. Dette giver de fine terrasser med vand og mange flotte formationer. Der løber hele tiden vand ned over bjerget, så man går hele vejen op og ned uden sko. Vandet er de fleste steder dejlig varmt, men enkelte steder kommer der en kold kilde, så ens tæer bliver iskolde.
Man skal passe på når man går op af bjerget, for nogle steder kan der være meget glat. De fleste steder er det dog ikke noget problem at gå. Men det kræver lidt kondi og en okay balance.
Må også indrømme at fødderne er rigtig ømme efter at have gået hele vejen om ad bjerget og ned igen. For nogle stedet er der små kalksten og meget ujævnt, så det er bestemt ikke bomuldsblødt at gå op og ned.

Jeg synes vejret idag var helt perfekt og temperaturen god. Tror her var en små 25 grader. Jeg er i hvert fald glad for at vi ikke tog hertil i august som vi først havde snakket om, for så var jeg omkommet af varme. 

Nyd billederne(selvom de kun er taget med iPhone). Tror det er noget af det smukkeste jeg har set :) ja der kommer nu også lige et par billeder med Mustafa og jeg ;)



Vand der løber ned over bjerget
























Og et natbillede

onsdag den 30. oktober 2013

Kort Update

Her kommer lige en kort Update.

Jeg er heldigvis tilbage i Tyrkiet hos min skønne Mustafa. Idag har vi tage en 5 timers bustur til Pamukkale. Her bliver vi i to nætter. I morgen skal vi ud og se Pamukkale, som er kalksten som danner det smukkeste område. Billeder kommer forhåbentlig i morgen ;)

Her er lige et billede fra da Mustafa og jeg var inde og se en moské i mandags. Kvaliteten er desværre ikke så god da det er taget med mobilen i dårlig lys.




søndag den 27. oktober 2013

Kos som ferie destination

Så har jeg kun et par timer tilbage her på Kos. Hold op hjem glæder mig til at komme tilbage til Tyrkiet og Mustafa nu. 
Men inden jeg rejser, så synes jeg lige jeg vil lave en anbefaling af Kos som ferie destination. 
Det er jo ingen hemmelighed at grunden til jeg tog til Kos, var fordi jeg ikke kunne få min opholdstilladelse i Tyrkiet og derfor blev nød til at rejse ud i 15 dage, for at min visum kunne holde indtil den 2. December, hvor flyveren går til Danmark. Jeg ville da helst have været blevet hos Mustafa i de 15 dage også, men sådan kunne det jo ikke være.
Valget faldt på Kos, da det kun ligger 45 minutters sejlads fra Bodrum og det var ganske billigt at rejse herover.

Kos er en af de mange græske øer og her er utrolig dejligt.

Jeg har været her fra den 12. Oktober til den 27. Oktober, og vejret har været helt fantastisk. 25 grader hver eneste dag. Fuld sol og ingen skyer, undtagen 1 1/2 dag, hvor der kom et lille uvejr forbi.
Om vejret altid er sådan på denne årstid ved jeg ikke, da sæsonen er ved at være slut, så kan det godt være jeg bare har været heldig.

Hvad kan man opleve i Kos By:

Borgen fra 1300-tallet, den ligger nede ved havnen. (Indgang 3 euro)

Roman Odeon - et gammelt romersk teater (gratis)

Mange arkæologiske udgravninger rundt om i byen (gratis)


Hippokrates træ (gratis)

Smukke kirker og moskéer 


Asklepios verdens første hospital - ligger ca. 4 km fra Kos by. (Indgang 4 euro)

Bytur og kørsel til Asklepios med mine tog (samlet pris 5 euro, børn under 10 år gratis)

Verdens bedste græske yoghurt is ;) (2,5 euro for en small, som er ganske stor)

Masser af Katte. De er dog ikke direkte generende, heller ikke selvom man har katteallergi som mig

Smukke blomster 

Her er også en fin strand. Den har jeg desværre ikke fået taget billeder af. 
Der ligger små spisesteder hele vejen langs stranden, de fleste steder skal man ikke betale for liggestolene bare man køber en flaske vand.

Kører man rundt på øen skulle der være mange rigtig gode strande og andre spændende ting at se. Jeg har nu bare været i Kos by og det har været fint.
Her er rigtig mange turister som lejer cykel. Både dame, herre, børne, tandem, de der halve børnecykler man spænder bag på en voksencykel, barnesæder.
Her er mange gode cykelstier og øen er god til en cykel ferie, har jeg læst. Personligt hader jeg og cykle, så det har jeg ikke lige kastet mig over ;)
Man kan også leje bil, motorcykel, scooter mm. Der kører også busser rundt på hele øen.

I havnen er der mange både som tilbyder daglige turer til flere tyrkiske byer bl.a. Bodrum, men de har også mange turer hvor man kommer ud og ser 3 forskellige græske øer på en dag, turer til Rodes osv.
Man kan selv vælge om man ønsker at rejse med et af de ældre smukke træskibe eller en hurtig færge.

Ret prismæssig så synes jeg ikke Kos er billig. (Ved ikke om det er fordi jeg kommer fra Tyrkiet, hvor alting er billig).
Der koster i hvert fald dobbelt så meget at spise i Kos by i forholdt til Bodrum. Men maden her er god.
Jeg spiste hver dag på Sifis restaurant ved havnen. Den var virkelig god, sød personale og fantastisk mad. 
Desuden var de så søde at de hver dag lavede 1/2 portion til 1/2 pris til mig, da jeg ikke kan spise så meget pga. Min gastric bypasse operation. Jeg behøvede ikke engang at bede om det, de lagde selv mærke til at jeg ikke spiste så meget efter jeg havde været der i to dage, og så spurgte de om jeg ønskede mindre portion. Super service :)
Vil man gerne shoppe tøj osv. Så kan jeg anbefale at tage en dagstur til Bodrum den dag der er marked. For der er det meget billigere at handle og du kan sagtens spare din færgebillet ind igen.

Wifi på Kos
Jeg tror samtlige hoteller og restuarenter på Kos har gratis wifi. Desuden har de i Kos på 8-10 hotspots hvor man gratis kan logge på nettet.
Deres internet er dog ikke særlig hurtig, men det er bedre end ingenting.

Hmm har jeg mon glemt noget? Ellers er i velkommen til at stille spørgsmål i kommentarerne :)

Ellers vil jeg i hvert fald godt anbefale at tage til Kos. Det er dog at foretrække ikke at være her alene. For det kan godt blive lidt kedeligt i længden, men det kan det nok allesteder ;)

Lige til slut et kort over Kos by

lørdag den 26. oktober 2013

Hippokrates - lægekunstens fader

Efter 14 dage på Kos, så er man ikke i tvivl om hvad øens stolthed er. 

HIPPOKRATES


Man kan købe statuer af ham over alt, bøger omkring ham og fine "gamle" plakater og tegninger af ham.

Hippocrates var en græsk læge født i 460 f.kr. Han er nok en af de mest berømte læger i historien og det siges også at han var lægekunstens fader. Han skrev datidens lægebøger (som blev brugt frem til 1800-tallet) og havde en lægeskole på Kos.

Det var også Hippokrates som oprettede det store lægetempel Asklepieion(se tidligere indlæg for flere billeder) 


Men det gamle lægetempel er ikke den eneste turist attraktion Hippokrates har efterladt sig. I byen Kos står der også et 12 meter højt plantantræ på platía platanou. Det siges at det var dette træ Hippokrates underviste sine elever under.

Grækerne påstår at det er det selv sammen træ som står der idag, godt støtte af stativer, da det er ved at falde fra hinanden. Men normalt bliver plantantræer ikke over 500 år gammelt, og det er over 2000 år siden Hippokrates døde. Forskerer mener dog at dets rødder godt kan spire på ny og danne et nyt træ.

Så hvem ved, måske er træet det selv sammen som Hippokrates sad under. En ting er i hvert fald helt sikkert. Træet er ældgammelt og det ligner ikke noget som lever meget længere ;)




Det kan måske være svært at se på billedet. Men alle træet grene bliver holdt oppe af det grønne stativ.

Og lige et billede af den moské som er ved siden af træet


Der er også en del statuer af Hippokrates rundt om i byen. Og en dag jeg kom forbi en af dem, ville jeg tage et billede. En venlig turist spurgte om han skulle tage billedet for mig, så jeg kunne være med. Det måtte han da gerne, desværre er det meste af hans finger også med ;) 


Prøvede et par dage efter, selv at tage et billede. Men det blev nu heller ikke for godt. Men der er i det mindste ikke en finger i billedet :)


Nu tror jeg også at jeg har set det meste af Kos by i hvert fald