lørdag den 12. oktober 2013

Visumansøgning i Ankara/Visa application in Ankara

Så fik jeg endelig skrevet mit blog indlæg om turen til Ankara færdig.

Mandag aften(sidste uge) tog Mustafa og jeg flyveren fra Bodrum til Ankara. Vi skulle have afleveret hans ansøgning til visum i Danmark. Da han er blevet pålagt at arbejde indtil 1. November, så kan vi ikke vente med at aflevere ansøgningen til han er færdig. Da behandlingstiden kan være lang, især når det er første gang man søger.
Flyveturen fra Bodrum til Ankara tager under 1 1/2 time, så det er jo ikke så lang tid. Men jeg kunne godt mærke at den dårlige flyvetur herned gjorde mig mere nervøs end jeg plejer, da vi lettede og landede. Men turen gik fint, der var ingen problemer overhovedet, heldigvis ;)
Mustafa syntes det var en fantastisk tur, men det var jo også første gang han var ude at flyve. Så han var næsten lige så spændt, som et lille barn til jul :)
Da vi ankom til lufthavnen fandt vi bussen som kørte til den del af Ankara hvor jeg havde booket hotel. Der var kun 2 busser, så det var da til at finde ud af. Fra busstoppestedet var der cirka 10 minutters gang til hotellet. Heldigvis havde jeg min iPad med, så vi brugte vejviseren i min kort app og så var det ingen sag at finde vej. Men hold da op hvor var det koldt, kun 7 grader. Det var vi ikke lige vant til nede fra Bodrum.

Næste morgen gik vi ud for at finde den danske ambassade, på min iPad kunne vi se at der var 4 km derhen. Vi begyndte at gå, men efter 10 minutter besluttede vi os for at tage en taxa istedet for. For det gik stejlt op hele vejen og vi vidste jo vi havde en lang da foran os.
Da vi ankom til ambassaden, viste det sig at det slet ikke var der Mustafa skulle aflevere visum ansøgningen. Det skulle vi gøre på en konsulat et andet sted i byen, så vi måtte have fat i en ny taxa.
Vi har jo brugt mange timer i forvejen, på at have alle de nødvendige papir klar. Læst på nettet om alle reglerne osv. Jeg havde både skrevet en invitation, lavet en redegørelse for hvor og hvor ofte vi har set hinanden inklusive billeder, kopier af mine flybilletter, lønsedler og et udskrift fra banken som viser alle mine konti(da jeg har skrevet under på at jeg betaler for hele hans ophold). Og Mustafa havde dokumenter fra både kommunen, politiet, banken og sin arbejdsgiver. Så vi troede vi havde helt styr på det. Men ak der manglede flere ting.
Han skulle have en rejsesygeforsikring, men det vidste vi god manglede. Med det var ikke noget problem, for den kunne vi bare købe på konsulatet.
Så ville de ikke have hans bank udskrifter, fordi det var originaler. De ville gerne have en kopi istedet for. Så vi måtte ud og finde et sted at få dem kopieret, det lå heldigvis ved siden af politi stationen. Som vi også skulle have nogle dokumenter fra.
Det var en kæmpe stor politi station. Og man skulle både kropsvisiteres og ens taske skulle i røntgen inden vi blev lukket ind. Og de stod med store maskingevær overalt. Først måtte jeg slet ikke komme med ind, fordi jeg var turist, men Mustafa fik dem forklaret at jeg var med ham, og så kom jeg med ind alligevel.
Bagefter måtte vi på internet cafe. For konsulatet ville have at vi skulle købe flybilletter til og fra Danmark til Mustafa, før vi kunne søge visum. Det synes jeg er meget dumt og urimeligt, for hvad nu hvis han ikke for sit visum. Så har vi spildt mange penge på flybilletter, som vi ikke lige kan få tilbage igen. Desuden har jeg også læst på en dansk hjemmeside at det ikke er nødvendigt at købe billetterne, før man har fået godkendt sit visum. Men damen på konsulatet sagde at det skulle vi, så det gjorde vi. Måske fordi det er første gang han søger visum, jeg ved det ikke. Så nu håber jeg virkelig han får det visum.
Da Ankara er en kæmpe by, så kan man ikke bare lige gå fra det ene sted til det andet, og slet ikke når man ikke kender byen. Så vi kørte rigtig meget i taxa den dag. Heldigvis er taxaer i Ankara meget billigere end i Danmark :)

Da vi havde fået afleveret alle dokumenterne på konsulatet. Tog vi en taxa ned til et område med butikker, så vi kunne gå og kigge lidt. Jeg skulle virkelig tisse og på det eneste offentlige toilet der var, havde de kun de der huller i gulvet og ikke rigtige toiletter man sidder på. Det skulle jeg altså ikke nyde noget af i lang kjole og med strømpebukser.
Det undre mig virkelig at der er så lidt toiletter, i sådan en stor by, med så mange mennesker. Men tilsidst fandt vi da en cafe med et toilet jeg kunne låne og Mustafa fik the.

Jeg har jo længe gerne ville have det bøger fra Tömer skolen som hedder Hitit. Så jeg kan lære noget mere tyrkisk. Lige nu har jeg kun forskellige apps på min iPad, samt et par hjemmesider jeg lærer det ud fra. Og så havde jeg hørt godt om disse bøger.
Jeg har været i hver eneste boghandel i nærheden af Bodrum og spurgt om de havde dem. Men det havde de selvfølgelig ikke, da det er undervisnings bøger. Som sikkert kun fåes hos Tömer skolen.
Så pludselig der midt i Ankara, ligger Tömer skolen lige overfor hvor vi stod. Jeg blev simpelthen så glad, for så kunne jeg endelig købe bøgerne. 
Så ind og spørger til om jeg kunne købe bøgerne hos dem. Ja det kunne jeg godt, hun fandt dem frem og viste dem til mig. Og så sagde hun at cd'en som hører til bøgerne havde de desværre ikke hjemme, den kom først om en uge. Øv øv hvor blev jeg skuffet, for jeg skulle jo hjem samme dag, så kunne ikke bruge det til noget at cd'en først kom i næste uge. Så nu fik jeg ikke købt de bøger alligevel :(

Bagefter gik vi en tur i et kæmpe stor shopping center. Men jeg var simpelthen så træt, så jeg orkede ikke at gå mere rundt. Jeg trængte bare til at komme hjem. Så vi gik ned og fik lidt at spise og så fandt vi bussen til lufthavnen. Vi ventede et par timer i lufthavnen og så fløj vi til Bodrum igen, hvor vi ankom sent om aftenen. Så det var bare hjem i seng, for det havde godt nok været et travlt døgn og Mustafa skulle møde på arbejde kl. 7.00 næste morgen.
Næste gang jeg skal til Ankara, så håber jeg at vi har lidt mere tid. For vi nåede jo slet ikke at se noget som helst med alt det vi skulle nå på kort tid.

Det blev ikke til så mange billeder, men et par stykker fik vi da taget. 
Det første er fra en park, hvor vi tog et lille hvil.
Det andet er smukke Mustafa som drikker çay.
Det 3. Og 4. er fra lufthavnen da vi skulle hjem.


(I finally finished my written blog post about the trip to Ankara.

On Monday evening (last week) flew Mustafa and I from Bodrum to Ankara. We had to apply for a visa in Denmark to Mustafa. When he was required to work until 1 November, we were forced to travel now, as we can not wait to submit the application. Since the processing time can be long, especially when it's the first time he applies for a visa.
The flight from Bodrum to Ankara takes less than 1 1/2 hour, so it's not so long. But I could feel the uncomfortable plane ride down here made me more nervous than usual when we took off and landed. But the trip went well, there were no problems at all, thankfully ;)
Mustafa thought it was a great trip, but it was also the first time he was out flying. So he was almost as excited as a little kid at Christmas :)
When we arrived at the airport we found the bus that ran to the part of Ankara where I had booked our hotel. There were only 2 buses, so it was easy to find out. The bus stop was about 10 minutes walk to the hotel. Luckily I had my iPad, so we used my app directory and then it was no problem to find the way. But it was cold, only 7 degrees. We are not used to that from Bodrum.

Next morning we went out to find the Danish Embassy, ​​on my iPad, we could see that there were 4 km there. We started to go, but after 10 minutes we decided to take a taxi instead. For it went steeply up all the way and we knew we had a long day ahead of us.
When we arrived at the embassy, ​​it turned out that it was not there that Mustafa had to submit the visa application. This should be done in a consulate somewhere else in town, so we had to get hold of a new taxi.
We have spent many hours in advance to have all the necessary paperwork ready. Read online about all the rules, etc. I had written an invitation, made a statement of where and how often we have seen each including pictures, copies of my tickets, pay slips and a statement from the bank showing all my accounts (since I have written Having that I pay for his entire stay). And Mustafa had documents from the municipality, the police, the bank and his employer. So we thought we had completely mastered it. But no, that was missing several things.
He should have travel medical insurance, but we knew that was missing. But it was no problem for the insurance, we could just buy the consulate.
But they do not accept his bank statements because it was original. They would like a copy instead. So we had to go out and find a place to get them up, it was happily beside the police station. As we should also have some documents.
It was a huge police station. And we were frisked and one bag had x-rays before we were admitted. And they stood with big machine guns everywhere. First, I had not come inside because I was a tourist, but Mustafa got them explained that I was with him, and so I joined in anyway.
Afterwards we had to go to the internet cafe. For consulate wanted us to buy airline tickets to and from Denmark to Mustafa before we could apply for a visa. I think this is very stupid and unfair, because what if he dont get the visa. So we have wasted a lot of money on tickets, money we can not get back again. In addition, I also read on a Danish website that it is not necessary to buy the tickets until you have received approval for the visa. But the lady at the consulate said that we had to buy the tickets, so we were forced to. Maybe because it's the first time he seeks visa, I do not know. So now I really hope he gets the visa.
Since Ankara is a huge city, so you can not just go from one place to another, and certainly not when you do not know the city. So we drove a lot of taxi that day. Fortunately taxis in Ankara is much cheaper than in Denmark :)

When we had submitted all the documents to the consulate. We took a taxi down to an area with shops, so we could go and have a look. I really had to pee and the only public toilet there was, they only had those holes in the floor and not real toilets sitting on. I had not the courage to try, since I had a long dress and tights.
It really surprise me that there is so little toilets in such a great city with so many people. But finally we found a cafe with a toilet I could borrow and Mustafa got the.

I have long wanted to have the books from Tomer school called Hitit. So I can learn some more Turkish. Right now I only have different apps on my iPad, and a few websites I learn it from. And then I had heard good things about these books.
I have been to every single bookstore near Bodrum and asked if they had them. But it had not, of course, since it's educational books. As might only be sold at Tomer school.
Then suddenly in the middle of Ankara, is Tomer school right across from where we stood. I was just so happy because I could finally buy the books.
Then enter the school and ask for if I could buy books from them. Yes, I could, she took them out and showed them to me. And then she said that the CD which belongs to the books they had not. It would come in a week. I was very disappointed, because I had to go home the same day, so could not use it for anything that the CD would come next week. So I had not bought the books yet: (

Afterwards we went for a walk in a huge shopping center. But I was just so tired, so I could not bear to walk around more. I just needed to get home. So we went down and got something to eat and then we found the bus to the airport. We waited a few hours at the airport and then we flew to Bodrum again, where we arrived late in the evening. So it was just home to bed, for it had been a busy day and Mustafa had to work at. 7:00 the next morning.
Next time I visit Ankara, I hope that we have a little more time. Because we did not see anything with all that we had to reach in a short time.

It was not so many images from Ankara, but a few we got.
The first is from a park where we took a little rest.
The other is beautiful Mustafa who drink çay.
The 3rd And 4 is from the airport when we were going home.)






Ingen kommentarer:

Send en kommentar