Sidste dag i Adana

Idag har Mustafa og jeg været ude at gå en lang tur. Det var skønt at få rørt kroppen, da jeg har siddet alt for meget på den flade den sidste tid.

Vi gik en tur over markerne og klipperne for at komme til forældrenes gamle hus. En smuk tur som i lige får lidt billede fra.

På turen kom vi bl.a. forbi denne busk den er helt fyldt med torne og er meget utilnærmelig 

Men den havde de sødeste hjerteblade

Nogle gange undre jeg man over at planter kan gro de mærkeligste stedet. Her var det næsten kun sted og her regner sjældent.

Her var masser af store liljebuske, Mustafa siger de springer ud i marts måned cirka. Det må virkelig være et smukt syn.

Myrerne nyder også godt af at det er tid til at så korn. De kom i hvert fald slæbende med en hel masse ;)

Familien gamle hus. Her boede de to voksne og fire børn.

Faktisk er det hæren som har tvunget familien til flytte og bygge deres nye hus. 

Der var nok en fem huse i området som blev tvunget til at flytte. Flere af dem bor der dog endnu. Det er 6 år siden Anne og Baba flyttede. De fleste af beboerne protesterede over at skulle flytte, dette røg Baba 2 måneder i fængsel for, en anden nabo 6 måneder og den tredje nabo 1 år.

De modne citroner ved det gamle hus. Et utrolig smukt syn.

Da vi kom hjem sad Anne og ventede på os ved marken. Så Mustafa tog lige et par billeder af os sammen.

Vi besluttede os for i morges at vi tager til Istanbul i morgen tidlig. Vi skal jo med skolebussen allerede kl. 6.30, for ellers skal vi gå 5 km eller køres på Babas traktor, og det er nu lidt besværligt med fuld oppakning.

Så Anne har brugt hele dagen på at græde fordi vi rejser, hun er simpelthen så ked af det. Hver gang hun kommer i tanke om det så græder hun. Desuden har hun forsøgt at prakke os en hel masse mad på. Hun synes både vi skal have flasker med olivenolie, brød, honning, oliven, peberfrugter, chili og meget mere med til Danmark. Som vi så skulle give til min mor når vi kom frem :) så sødt.

Men for det første så er der slet ikke mere plads i vores tasker og vi ville også komme til at betale overlæs på flyet, så det går vidst ikke.

Jeg spurgte så Baba i eftermiddag som vi ikke skulle køre en tur i supermarkedet inden vi skulle afsted i morgen. Mustafa protesterede kraftigt og sagde det skulle vi bestemt ikke, for det var alt for dyrt og nu skulle vi jo rejse i morgen alligevel. 

Men jeg fik selvfølgelig min vilje så Baba, Mustafa og jeg kørte til Sumbas på traktoren. Hver eneste gang vi handler, så bliver jeg overrasket over hvor meget man får for pengene her i Tyrkiet.

Vi købte pølser, ost, ris, linser i store mængder, sodavand, 5 kg vaskepulver, chokolade, tyrkisk slik, 2 kartoner cigaretter(uden tobak, Baba ruller dem selv), tomater og flere ting jeg ikke lige husker. Og jeg kom af med 100 lira(300 dkr)

Det dyreste var faktisk vaskepulver som kostede 20 lira(60dkr) for 5 kilo. Mad hernede er rigtig billigt. Og 2,5 L pepsi sodavand kan man få for 2,5 lira (7,5dkr).

Så havde vi eller en halv farlig køretur hjem igen med tre mand og en hel masse varer på traktoren. Var seriøst bange for at Mustafa skulle falde af. Men vi kom da hel skindet hjem til Anne, så så græd igen da hun så os.

Mustafa skældte mig lidt ud igen og synes det var noget pjat at vi handlede igen, når vi nu skulle afsted i morgen. For det var jo mange penge, desuden har vi handlet stort ind 2 gange før. Men jeg synes nu det er rart at kunne tage herfra og vide at vi har fyldt deres lager lidt op igen.

Sagde også til ham at han skulle tænke på at vi havde boet her i 3 uger ialt nu. Det er altså 3 uger hvor vi ikke har skulle bruge penge på hotel eller at spise ude. 

På de tre gange vi har handlet stort ind, samt småindkøb har vi brugt ialt ca. 350 lira (1050 dkr) det kan man vidst ikke få både hotel og kost for andre stedet. Så jeg synes kun det er rimeligt at vi bidrager til husholdningen når vi bor her, det kunne han heldigvis godt se :)