En spændende dag

Idag startede dagen klokken 6.00. Jeg vågnede ved at hanen galede, hunden gøet, fåret mæhede, koen muhede og Anne og Baba snakkede. Så jeg kunne lige så godt stå op og gå ud for at tisse(toilettet ligger udenfor)

Der var Anne i fuld gang med at med at malke koen, så vi kunne få mælk til morgenmaden. Den bliver bagefter opvarmet i en gryde og så drikker vi det varmt. Det smager næsten ligesom risengrød og meget bedre end vores kedelige kartonmælk fra Danmark.

Mustafa synes dog vi skulle prøve at sove et par timer mere, men det kunne jeg nu ikke, for der var alt for mange lyde jeg ikke er vant til. Mustafa snuppede to timer mere uden problemer.

Formiddagen gik med besøg fra alle mulige familie medlemmer og venner. Mustafa sagde at det næsten var som et hotel med alle de gæster som kom rendende hele tiden.

Men alle har simpelthen været så søde, og alle siger de jeg er så smuk, så smuk og kigger beundrede på mig. Næsten pinligt når det sker for tiende gang den dag ;)

Om eftermiddagen kom der en mand forbi med denne maskine. Det var til at male tørret korn til mel. Så familien fandt lige 5 sække med tørrede majs fra årets høst, så blev smidt i maskinen. Det tog ingen tid og så var der et par sække majsmel. 

Jeg troede det var til at lave majsbrød af, men det skulle bruges til foder til køerne og fåret. Og ikke til mennesker, det grinende de lidt af.

Søde søde Elif som sover til middag. Hun er simpelthen så kær. Og så har hun fuldstændig kastet sin kærlighed på mig. Hun kysser og krammer mig. Snakker til mig hele tiden, selvom jeg ikke forstår spor. Og så er hun vild med at friserer og lege med mit hår :)

Mustafa og Elif foran huset 

Mig og Elif foran huset

Mustafa, søsteren Aysa og hendes datter Elif

Aysa, Anne(tyrkisk og betyder mor), Mustafa og Elif

Anne gør klar til at bage gözleme over bål.

Der bages :) jeg fik allernådigst lov til at hjælpe med fyldet. Nogle med kød, nogle med spinat og nogle med revne kartofler.

Hvis det stod til familien, så fik jeg slet ikke lov til at lave andet end sidde til pynt. Men Mustafa har sagt at jeg gerne vil hjælpe til, og det synes de er så sjovt. Så nu forklare de og viser mig en hel masse på tyrkisk, jeg forstår ikke ret meget, nærmest intet, men jeg kunne da finde ud af at rive kartofler ;)

Mustafa forsøger at give en hånd med, men det ses tydeligt at mænd ikke er vant til køkkenarbejde i familien, og hans forsøg bliver hurtigt rettet af søsteren og moderen :D, men han vel jo gerne vise sin danske kæreste at han gerne hjælper til. Så sødt <3

Middagen bliver spist inde på gulvet, der serveres selvfølgelig the til :)

Ellers har vi været ude at køre en lille tur idag, Tolgahan skulle lære Mustafa at køre bilen vi har lejet. Selvom det er Mustafa som har en kørekort og Tolgahan der ikke har. Man han er heldigvis ved at blive bedre Mustafa, vi skal trods alt selv kører til byen igen og aflevere bilen. Så det er rimelig vigtigt at han lærer at køre den :)

Men nu tror jeg snart jeg vil i seng. Det har været en lang dag.

Men hvor jeg nyder at være her, føler mig simpelthen så velkommen og her er virkelig skønt. Selv om alting er en helt anden standard end det man er vant til fra Danmark. Men helt ærligt, betyder der noget? Tingene fungerer jo og familien er glade.

Jeg kan godt mærke at denne rejse og især besøge her i Adana har ændret mit syn på, hvad der er det vigtigste her i livet. Alle de materielle ting, som betyder så meget i Danmark. Hvor er de dog ligegyldige.

Og ved i hvad Anne sagde til Mustafa idag? "Hun er en sød pige, af hjertet en for dig min dreng" :) er det ikke sødt. Det betyder virkelig meget at familien synes godt om mig og vores forhold.