torsdag den 28. november 2013

The Basilica Cistern

Igår var vi også inde og se Yerebatan Saray (the Basilica Cistern).
Dette bygningsværk er en 1500 år gammel vandcisterne bygget af kejser Justinianus. Den ligger under jorden og det var kun fordi der var en kø udenfor det lille hus som er nedgangen til cisternen at jeg opdagede at det var noget vi skulle ind og se.

Den store vandcisterne blev bygget for at paladset og byen altid havde vand til rådighed også selvom byen skulle blive belejret. Man kejser Justinianus ønskede ikke blot en simpel vandbeholder men et smukt bygningsværk. Derfor er der opført 336 smukke søjler.

Når man kommer ned af de mange trapper, kommer man ned i et rimelig mørkt og fugtigt rum. Kun oplyst af svage gule lys op af alle søjlerne, man kan straks mærke fugten fra vandet i bundet og nogle steder drypper det ned fra løftet og søjlerne. Den det er ikke sådan ubehagelig fugtigt. I baggrunden spiller der klassisk musik, som giver en god stemning i den smukke gamle cisterne. 
Men går rundt på nogle broer nede i cisterne og under en er der fyldt med vand. Det var dog ikke særlig dybt, under en halv meter tror jeg. Vandet er fyldt med store karper, nogle af dem er virkelig nogle ordentlige krabater. 

Kejser Justinianus byggede den smukke cisterne i 500-tallet, man mener dog at der allerede fra 300-tallet har ligget en vandcisterne, og det var den han udbyggede.
Da ottomannerne erobrede området, blev vandcisternen ikke brug og derefter glemt. Men genopdagede den i 1500-tallet og i 1980'erne begyndte man at restaurer bygningen og i 1987 var man færdig og attraktionen blev åben for offentligheden.
Yerebatan Saray er optaget på Unesco's verdensarvsliste.
Det koster 10 lira (30 dkr) pr mand at komme ind.

Nu er 10 lira jo ikke alverden, så jeg synes helt sikkert at man skal tage ned og se cisternen hvis man alligevel er i området for at se den blå moské og Hagia Sofia. Men man skal ikke forvente at man kan bruge lang tid dernede, for det tager ikke særlig lang tid at gå rundt og se søjlerne. Der er selvfølgelig lidt plakater man kan læse og de to medusahoveder også.
Men smukt er det helt sikkert.
Det vi brugte længst tid på, var faktisk at få taget nogle sjove billeder i sultan kostumer. På den ene side helt latterligt, men synes nu det er nogle sjove billeder at have ;)
Hele fotoshowet foregår lige når man kommer ned i cisternen. Det koster 5 euro for et billede, men de tager selvfølgelig så mange billeder at man ikke kan nøjes med kun at købe et ;)
Vi købte en cd med alle billederne ca. 30 stk, og to billeder fremkaldt. Vi fik en rigtig god pris på 30 lira, fordi Mustafa var tyrker. For normalt koster cd'en i sig selv 60 lira.

Indgangsbilleterne og en brochure 

Det er jo rimelig mørkt så ikke det nemmeste sted at tage billeder. Men man kan alligevel godt fornemme hvor smukt der er.

Karperne, fik desværre ikke taget nogle billeder af se kæmpe store


Det ene hoved af Medusa. Det er ikke billedet der vender forkert, hun er på hovedet i virkeligheden.

Det to billeder vi fik fremkaldt, af affotograferet dem med min IPad.

Mustafa ligner jo en rigtig Sultan ;)


Ingen kommentarer:

Send en kommentar