torsdag den 14. november 2013

Møgvejr i Bodrum

Idag har vi tjekket ud fra lejligheden og ind på et hotel i Bodrum by, da vi skal med bussen til lufthavnen i morgen tidlig klokken 6.00.

Det er jo meget hyggeligt at bo i Bodrum by, hvis altså vejret havde været til at gå ud i. Men det har det bestemt ikke vejret idag. Et rigtig møgvejr med lyn og torden hele dagen.
Da vi var nede i byen blev vi drivvåde, også selvom jeg havde regnslag på. Det er helt vildt hvor meget vand der kommer her, når først himlen åbner sig.

Så vi søgte tilflugt på yndlings cafeen og fik the og börek.
Våde og kolde.



Vejene hernede blev fyldte med vand, de lignede floder der strømmede afsted. Og den vej som vi bor på blev totalt oversvømmet, havde vi stået i læ i et minut mere end vi gjorde. Så var vi end med at blive skyllet over af muddervand. Vi havde lige drejet fra vejen da der nærmest kom en mindre flodbølge af muddervand brusende i mod os. Det så helt vild ud og jeg ærger mig meget over at jeg ikke fik taget et billede af det. Men det var ikke ligefrem vejr til at finde mobil og iPad frem ;)
Hele bugten her i Bodrum blev også helt brun af alt det muddervand som skyllede ned oppe fra byen af.

Så nu har vi så brugt resten af dagen på hotelværelset og forsøgt at få varmen. Heldigvis har hotelværelse hårtørrer, som vi skiftevis har forsøgt at tørre vores gennemblødte sko med.
Det er ikke så fedt at skulle rejse til den anden ende af landet med våde sko i morgen :(

Nu håber jeg bare det holder tørvejr i morgen tidlig, når vi skal gå med vores bagage ned til stationen og med bussen til lufthavnen.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar