lørdag den 16. november 2013

Så fik jeg lov til at lave mad :)

Lidt billeder fra idag. Mens jeg nyder at vi er kommet tilbage i varmen, så søger dyrene ind i skyggen ved middagstid.

Familiens hund Torres 

Hønsene der gemmer sig under Babas traktor

Koen som giver den gode mælk :) den venter forresten tvillinger om et par måneder

Koens datter. Bemærk lige hønen i baggrunden, hun er ude at gå med sine små kyllinger. De er nemlig ikke i ovnen længere ;)

Høns og kalkunerne. Som faktisk er lidt store når man skal forbi dem for at komme på toilet.
 Den anden dag fik jeg endelig lov at stå for maden. Det er ellers Annes domæne 
Men hun var på arbejde i olivenlunden hele dagen, så det er jo med at gribe chancen når man har den ;)

Til frokost lavede jeg en ret med stegte champignon, løg, salt, chilipulver og lidt fløde. Da jeg var færdig sagde Mustafa så at Baba spiser ikke svampe, det kan han ikke lide. Flot! Kunne han ikke have sagt det lidt før, tænkte jeg og blev faktisk lidt små sur på ham.
Men da vi så skulle spise, så skulle Baba da lige smage det svampe halløj som jeg havde lavet. Og så var han bare hel vild med det. Han spise faktisk det hele og spurgte om jeg ikke ville lave det igen om aftenen :D
Så blev Mustafa sur og skældte sin far ud, fordi han havde sagt at han ikke spiste svampe ;)

Baba der har været i haven og henter peberfrugter til mig. Hernede er det mega svært at se forskel på en sød peberfrugt og en stærk chili, så man bliver nød til at smage på den for at vide det.
Øv øv min tunge siger jeg bare, for der var et par chilier imellem ;)

Det er ikke så nemt det med at skære alle grønsagerne ud i hånden uden skærebræt, men jeg er efterhånden ved at lære det.
Men det er skønt at man kan sidde i solen og gøre det.

Det færdige resultat blev stegt oksekød med forskellige grøntsager, krydderier og fløde. Salat. Bulgur. Og selvfølgelig lavede jeg det der svampehalløj igen.

De sagde alle sammen at maden smagte fantastisk og jeg tror på dem. For det spiste virkelig meget. Jeg troede jeg havde lavet mad til to dage, men de spiste det hele.
De andre fik næsten heller ikke lov til at smage det med svampene for Baba tog hele tiden skålen, så kun han kunne nå den ;) 
Da vi var færdige med at spise, sagde Baba at jeg lavede bedre mad end den anden svigerdatter de har. At det smagte himmelsk og så ringede han lige til den nærmeste familie for at fortælle hvor godt mad jeg havde lavet. Hahaha. De havde nemlig ikke troet at turisten kunne lave mad ;)
Det var nu ikke fordi det var det store gourme måltid jeg havde kastet mig ud i, for det er faktisk lidt svært at lave mad, når man hverken er vant til grøntsagerne eller de krydderier de har.
Men tror hele hemmeligheden lå i fløden, det er de vidst ikke vant til at bruge i maden her i huset. For familien så noget overrasket ud, da jeg fortalte det både var i kødsovsen og i svamperetten.
Men jeg er bare glad for at de kunne lide maden, jeg fik lavet :) og Baba har da også spurgt efter min svamperet igen, så nu er Mustafa sendt i byen efter flere champignon.

Mustafa har jeg sat til at tage opvasken, noget skal han jo lave. Men det er vidst ikke den almindelige praksis her i huset, at mændene tager opvasken. Men han kan ligeså godt vænne sig til det, har jeg sagt til ham, for når man er kærester med en dansk pige, så slipper man ikke for husarbejdet. 
Han synes heldigvis det er hyggeligt at hjælpe til og kommer hele tiden og spørger om han skal hjælpe mig :)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar