The Basilica Cistern

Igår var vi også inde og se Yerebatan Saray (the Basilica Cistern).

Dette bygningsværk er en 1500 år gammel vandcisterne bygget af kejser Justinianus. Den ligger under jorden og det var kun fordi der var en kø udenfor det lille hus som er nedgangen til cisternen at jeg opdagede at det var noget vi skulle ind og se.

Den store vandcisterne blev bygget for at paladset og byen altid havde vand til rådighed også selvom byen skulle blive belejret. Man kejser Justinianus ønskede ikke blot en simpel vandbeholder men et smukt bygningsværk. Derfor er der opført 336 smukke søjler.

Når man kommer ned af de mange trapper, kommer man ned i et rimelig mørkt og fugtigt rum. Kun oplyst af svage gule lys op af alle søjlerne, man kan straks mærke fugten fra vandet i bundet og nogle steder drypper det ned fra løftet og søjlerne. Den det er ikke sådan ubehagelig fugtigt. I baggrunden spiller der klassisk musik, som giver en god stemning i den smukke gamle cisterne. 

Men går rundt på nogle broer nede i cisterne og under en er der fyldt med vand. Det var dog ikke særlig dybt, under en halv meter tror jeg. Vandet er fyldt med store karper, nogle af dem er virkelig nogle ordentlige krabater. 

Kejser Justinianus byggede den smukke cisterne i 500-tallet, man mener dog at der allerede fra 300-tallet har ligget en vandcisterne, og det var den han udbyggede.

Da ottomannerne erobrede området, blev vandcisternen ikke brug og derefter glemt. Men genopdagede den i 1500-tallet og i 1980'erne begyndte man at restaurer bygningen og i 1987 var man færdig og attraktionen blev åben for offentligheden.

Yerebatan Saray er optaget på Unesco's verdensarvsliste.

Det koster 10 lira (30 dkr) pr mand at komme ind.

Nu er 10 lira jo ikke alverden, så jeg synes helt sikkert at man skal tage ned og se cisternen hvis man alligevel er i området for at se den blå moské og Hagia Sofia. Men man skal ikke forvente at man kan bruge lang tid dernede, for det tager ikke særlig lang tid at gå rundt og se søjlerne. Der er selvfølgelig lidt plakater man kan læse og de to medusahoveder også.

Men smukt er det helt sikkert.

Det vi brugte længst tid på, var faktisk at få taget nogle sjove billeder i sultan kostumer. På den ene side helt latterligt, men synes nu det er nogle sjove billeder at have ;)

Hele fotoshowet foregår lige når man kommer ned i cisternen. Det koster 5 euro for et billede, men de tager selvfølgelig så mange billeder at man ikke kan nøjes med kun at købe et ;)

Vi købte en cd med alle billederne ca. 30 stk, og to billeder fremkaldt. Vi fik en rigtig god pris på 30 lira, fordi Mustafa var tyrker. For normalt koster cd'en i sig selv 60 lira.

Indgangsbilleterne og en brochure 

Det er jo rimelig mørkt så ikke det nemmeste sted at tage billeder. Men man kan alligevel godt fornemme hvor smukt der er.

Karperne, fik desværre ikke taget nogle billeder af se kæmpe store

Det ene hoved af Medusa. Det er ikke billedet der vender forkert, hun er på hovedet i virkeligheden.

Det to billeder vi fik fremkaldt, af affotograferet dem med min IPad.

Mustafa ligner jo en rigtig Sultan ;)

Den blå moské

Idag har vi været rundt og se lidt forskellige ting, men for at det ikke bliver alt for forvirrende, så deler jeg oplevelserne op i flere indlæg. Internettet er heller ikke alt for godt her, så jeg tror ikke mine indlæg kan blive uploaded hvis jeg smider alle billeder i et indlæg.

Det holdt nogenlunde tørvejr den tid vi var ude, dog med lidt støvregn. Men med en let vind om ørene og 8 grader, så var det altså lidt koldt at gå rundt. Ville helt sikkert foretrække at besøge Istanbul en forårsdag istedet for, men nu er vi her og så må vi hellere for set det der skal ses ;)

Vi startede med at se den blå moské eller Sultanahmet camii som den hedder på Tyrkisk.

Den blå moské er nu ikke speciel blå. Den har fået sit navn fordi der er mange blå kakler inden i og lidt udenpå, men så overvældende blå synes jeg nu ikke den er. Men den er smuk alligevel.

Moskéen ligger lige overfor Hagia Sofia. Den blev bestilt af Sultan Ahmet, og det blev arkitekten Mehmet Aga der stod for arbejdet. Byggeriet blev indledt i 1606 og den var færdigbygget 10 år senere.

Den blev bygget fordi Sultan Ahmet ønskede en moské med sit navn som skulle overgå Hagia Sofia i storhed og udsmykning.

Moskéen består af en 43 meter høj kuppel som holdes oppe af fire store søjler, desuden er der uderligere 30 mindre kupler og tårne. Den blå moské er den eneste i Istanbul som har 6 minaretter(de høje tårne hvorfor bønneudråbene kommer)

Moskéen har en del som er åben for turister og en del som kun er for muslimer som kommer til bøn. Da moskéen bliver brugt dagligt af mange troende muslimer, er det vigtig at man respekterer deres religion. Dette betyder bl.a. At man skal have dækket arme og ben, dette gælder både mænd og kvinder. Desuden skal kvinder have et tørklæde på.

Har man ikke selv et tørklæde med eller passende påklædning, så får man det udleveret ved indgangen. Man skal desuden tage sine sko af når man træder ind i moskéen, men man får en plastikpose udleveret, så man kan tage dem med sig.

Det er gratis at besøge den blå moské, man skal dog være opmærksom på at den er lukket for turister på de tidspunkter af dagen hvor der er bøn. Tidspunkterne står på et skilt udenfor døren, da de varierer over året.

Som i kan se på billederne var det ikke det bedste vejr, så derfor heller ikke de smukkeste billeder. Men magtkamp da få en fornemmelse af hvor storslået den er.

En lille hund havde sneget sig en i gården og snuppede en lur der.

I kø for at komme ind. Det tog ikke lang tid. Vi var bare uheldige at der var kommet en gruppe med guide lige før vi kom.

Alle de smukke kakler. Desværre taget med iPad, så billederne viser slet ikke hvor smuk det bar i virkeligheden. Helt sikkert et besøg værd, især når nu indgangen og så er gratis.

Og lige et selvportræt :)

Det eneste der er træls ved at besøge de forskellige steder her i Istanbul er alle de forbandede turister. Hvor er det ikke kun mig som er her nu? Det er jo ikke sæson. Men sådan er livet, tør slet ikke tænke på hvor mange turister der rent faktisk er her når det er sæson.

Og så er jeg lidt overrasket over at her er så mange koreanerer og kineserer det er jo helt vildt :-0 måske de har feriesæson der nu.

Ankommet til Istanbul

I går morges kl. 6.30 begyndte vores rejse mod Istanbul, hvor vi skal bo indtil vi flyver til Danmark på mandag.

Vi tog skolebussen til Kadirli, med en anden bus til Adana, så med taxi til lufthavnen, med fly til Istanbul, videre med bus til Taksimpladsen. Der var det egentlig meningen at vi skulle have være videre med to busser mere, men det styrtregnede. Så vi snuppede en taxi som kunne køre os resten af vejen til hotellet. De er heldigvis ikke så dyre som i Danmark.

Men det var en lang dag, vi havde også lige en tre timers ventetid i lufthavnene Adana, før vi endelig nåede frem til hotellet kl. 17.00. Men nu er det også snart slut med alt det rejsen, for næste stop er Danmark :) Glæder mig til at komme hjem til jul.

Den store moské i Adana. Rigtig flot, men lidt svært at få gode billeder fra bilen.

En park i Adana. Noget grønnere end naturen ude på landet ;)

Tre soldater som stoppede bussen fra Kadirli til Adana.

Militæret havde lavet en vejspærring som vi blev stoppet ved på turen til Adana. Alle skulle aflevere deres tyrkiske identitetskort og så blev de tjekket. Det var ude at lede efter unge mænd som har snydt for at komme i militæret. 

Mustafa fortalte, at hvis de fanger nogen som ikke har aftalt med militærkontoret, hvornår de skal starte på værnepligten(1 år), så tager de dem bare med til basen med det samme, ikke noget med at tage hjem og pakke og så komme senere. Nix her er ingen kære mor, ind og aftjene med der sammen.

Heldigvis havde Mustafa været på militærkontoret, før han startede på hotellet i Bodrum og aftalt at skal starte til foråret. Det kunne have været kønt, hvis de havde snuppet ham med og så kunne jeg sidde der helt alene :-S 

Mit pas ville soldaten også gerne se, men det var vidst bare for at se viklet land jeg kom fra.mfor da han fik passet, så læsten han bare Danmark højt, og så fik jeg det igen. Han åbnede det slet ikke :)

Jeg fik forresten lov til at tage billede af dem, fordi jeg var turist, for det er ellers ikke noget man normalt må.

Vi så forresten i nyhederne om aftenen at de havde fanget 4 unge mænd, som havde snyd for deres værnepligt, så de fik da noget ud af deres arbejde.

Lige to billeder fra hotellet. Man må sige at det er fra den ene yderlighed til den anden.

Men skønt at jeg ikke skulle fryse i løbet af natten. Tilgengæld vågnede jeg ti gange fordi jeg svedte, ikke nemt ;)

Men en rigtig dejlig seng.

Og glæder mig allerede til jeg skal ligge her og boble lidt :)

Alle de gange jeg har booket hotel på denne ferie, har jeg jo booket det allerbilligste jeg har kunnet finde. Men eftersom jeg havde set på nettet at de lovede regn i Istanbul, mens vi skal være her. Ja så orkede virkelig ikke et lille koldt værelse uden ordentlig bad.

Var så heldig at finde et godt tilbud på dette hotelværelse og det er bare lækkert. Desuden ligger det super centralt, det tager kun 10 minutter at gå til mange af de kendteste turistattraktioner her i Istanbul.

Det er nok det mindste hotel jeg nogensinde har boet på, her er nemlig kun 4 værelser :)

Sidste dag i Adana

Idag har Mustafa og jeg været ude at gå en lang tur. Det var skønt at få rørt kroppen, da jeg har siddet alt for meget på den flade den sidste tid.

Vi gik en tur over markerne og klipperne for at komme til forældrenes gamle hus. En smuk tur som i lige får lidt billede fra.

På turen kom vi bl.a. forbi denne busk den er helt fyldt med torne og er meget utilnærmelig 

Men den havde de sødeste hjerteblade

Nogle gange undre jeg man over at planter kan gro de mærkeligste stedet. Her var det næsten kun sted og her regner sjældent.

Her var masser af store liljebuske, Mustafa siger de springer ud i marts måned cirka. Det må virkelig være et smukt syn.

Myrerne nyder også godt af at det er tid til at så korn. De kom i hvert fald slæbende med en hel masse ;)

Familien gamle hus. Her boede de to voksne og fire børn.

Faktisk er det hæren som har tvunget familien til flytte og bygge deres nye hus. 

Der var nok en fem huse i området som blev tvunget til at flytte. Flere af dem bor der dog endnu. Det er 6 år siden Anne og Baba flyttede. De fleste af beboerne protesterede over at skulle flytte, dette røg Baba 2 måneder i fængsel for, en anden nabo 6 måneder og den tredje nabo 1 år.

De modne citroner ved det gamle hus. Et utrolig smukt syn.

Da vi kom hjem sad Anne og ventede på os ved marken. Så Mustafa tog lige et par billeder af os sammen.

Vi besluttede os for i morges at vi tager til Istanbul i morgen tidlig. Vi skal jo med skolebussen allerede kl. 6.30, for ellers skal vi gå 5 km eller køres på Babas traktor, og det er nu lidt besværligt med fuld oppakning.

Så Anne har brugt hele dagen på at græde fordi vi rejser, hun er simpelthen så ked af det. Hver gang hun kommer i tanke om det så græder hun. Desuden har hun forsøgt at prakke os en hel masse mad på. Hun synes både vi skal have flasker med olivenolie, brød, honning, oliven, peberfrugter, chili og meget mere med til Danmark. Som vi så skulle give til min mor når vi kom frem :) så sødt.

Men for det første så er der slet ikke mere plads i vores tasker og vi ville også komme til at betale overlæs på flyet, så det går vidst ikke.

Jeg spurgte så Baba i eftermiddag som vi ikke skulle køre en tur i supermarkedet inden vi skulle afsted i morgen. Mustafa protesterede kraftigt og sagde det skulle vi bestemt ikke, for det var alt for dyrt og nu skulle vi jo rejse i morgen alligevel. 

Men jeg fik selvfølgelig min vilje så Baba, Mustafa og jeg kørte til Sumbas på traktoren. Hver eneste gang vi handler, så bliver jeg overrasket over hvor meget man får for pengene her i Tyrkiet.

Vi købte pølser, ost, ris, linser i store mængder, sodavand, 5 kg vaskepulver, chokolade, tyrkisk slik, 2 kartoner cigaretter(uden tobak, Baba ruller dem selv), tomater og flere ting jeg ikke lige husker. Og jeg kom af med 100 lira(300 dkr)

Det dyreste var faktisk vaskepulver som kostede 20 lira(60dkr) for 5 kilo. Mad hernede er rigtig billigt. Og 2,5 L pepsi sodavand kan man få for 2,5 lira (7,5dkr).

Så havde vi eller en halv farlig køretur hjem igen med tre mand og en hel masse varer på traktoren. Var seriøst bange for at Mustafa skulle falde af. Men vi kom da hel skindet hjem til Anne, så så græd igen da hun så os.

Mustafa skældte mig lidt ud igen og synes det var noget pjat at vi handlede igen, når vi nu skulle afsted i morgen. For det var jo mange penge, desuden har vi handlet stort ind 2 gange før. Men jeg synes nu det er rart at kunne tage herfra og vide at vi har fyldt deres lager lidt op igen.

Sagde også til ham at han skulle tænke på at vi havde boet her i 3 uger ialt nu. Det er altså 3 uger hvor vi ikke har skulle bruge penge på hotel eller at spise ude. 

På de tre gange vi har handlet stort ind, samt småindkøb har vi brugt ialt ca. 350 lira (1050 dkr) det kan man vidst ikke få både hotel og kost for andre stedet. Så jeg synes kun det er rimeligt at vi bidrager til husholdningen når vi bor her, det kunne han heldigvis godt se :)

En uge til turen går hjem til Danmark igen

Så er der kun en uge til vi rejser til Danmark. Og jeg må indrømme at jeg efterhånden glæder mig til at komme hjem.

Jeg trænger til at snakke med min familie og kollegaer, bare at kunne snakke uden at skulle tænke på om hvert eneste ord bliver forstået, og at kunne forstå og følge med i en længere samtale. Det bliver dejligt :)

Jeg glæder mig da også til at komme hjem og sove i min bløde seng, og til at kunne SIDDE og vågne på mit toilet om morgenen, istedet for at skulle koncentrerer mig om at holde balancen mens jeg sidder på hug og tisser. Det er faktisk ikke nemt, og slet ikke om morgenen når kroppen er lidt stiv efter at have sovet på gulvet ;)

Jeg glæder mig også til at de dumme kalkuner ikke åbner døren(som ikke kan låses) og kigger ind til mig når jeg tisser, meget forstyrrende ;)

Men jeg kommer til at savne at sidde og kigge ud på bjergene mens man bruge 100 år på at spise granatæbler, at kigge på hønsene, katten, hundene, køerne og de andre dyr.

Jeg kommer også til at savne Anne og Baba. Og Anne kommer helt sikkert også til at savne os, hun græder hver gang hun kommer i tanke om at vi snart rejser.

Mustafa tager jeg jo heldigvis med hjem, så ham skal jeg først sige farvel til om tre måneder. Jeg glæder mig til han møde familien og en tur med på mit arbejde :)

Det var egentlig meningen at vi skulle være rejst til Istanbul i morgen. Men der er ingen af os som gider rejse til storbyen endnu. Regner med vi rejser onsdag eller torsdag, for fredag stiger flybilletterne pga. weekenden. Hverken flybillet til Istanbul eller hotel er købt endnu, så det betyder jo ikke så meget hvilken dag vi rejser.

Lidt forskellige billeder

Solopgangen i går morges

I går kom der endelig lidt regn. Så Baba skyndte sig i marken for at få sået kornet

Torres familiens hund

Anne der er ved at lave mad over bål. En kyllinge, bønne, tomatsuppe. Det smagte godt, men var lidt stærkt.

Søde Anne havde nået at hænge vores vasketøj op, før jeg opdagede at det var færdigt. Jeg kunne dog ikke finde vores undertøj og strømper.

Dem fandt jeg lidt senere hængende på dette træ :-D

En af de dumme kalkuner. Ikke nok med den forstyrre en på toilettet, nej den skal også lige op på terrassen og holde øje.

Og på Babas traktor kan man også se det hele.

Lidt om el og bade vand

Tænkte at jeg ville lave et indlæg om hvordan nogle af tingene fungerer her i hjemme i Tyrkiet, så her kommer et indlæg omkring vand i huset.

Men før vi kan få vand, så må vi have noget el. For der skal el til at pumpe vand op fra brønden(det er heldigvis ikke med håndkraft ;)

Ude fra vejen hænger der en el ledning som går ind til familien og deres elmåler. Den opmærksomme har måske spottet at der sider en gadelampe på elpælen og det er ganske rigtig. Men man skal selv ud at tænde den hver aften, den er ikke automatisk ligesom i Danmark. Det er også kun den lygtepæl her ved huset som har en lampe, de andre langs vejen har ikke, men det ville nok også være spild af el. Tvivler på der går ret mange mennesker rundt herude på landet, når det er blevet mørkt.

Nu har vi fået el ind i huset, så skal vi bare have el til vandpumpen. Til venstre for døren hænger en ledning, det er den som giver strøm til pumpen. Den bliver kun sat i stikkontakten, når beholderen på taget skal fyldes med vand om morgenen, eller hvis der er brug for ekstra vand i løbet af dagen til dyrene.

Her kan man se elledninger til vandpumpen som hænger langs huset og vandbeholderen på taget.

Familien brønd. Ja jeg havde nok aldrig opdaget hvad det var, hvis ikke Mustafa havde sagt det. Jeg troede bare det bar en bunke rod ;)

Den store ledning er el og den blå er den hvor vandet bliver pumpet op. Den er gravet lidt ned i jorden, en eller ville gå i stykker når traktoren kører over. Elledningen kan åbenbart godt holde til at blive kørt over jævnligt, den er i hvert fald ikke gravet ned.

Vandbeholderen på taget. Den ene tønde indeholder varmt vand, som varmes op ved hjælp af solceller. (Hvilket jo betyder at i dårligt vejr og når det er mørkt har familien ingen varmt vand).

Den anden tønde indeholder koldt vand(eller koldt er det kun om morgenen når det kommer direkte fra brønden, ellers bliver det jo lidt lunken i løbet af dagen pga. solen)

Vandet her er forresten rent og kan sagtens drikkes(det siger familien i hvert fald, håber de har ret ;)

De har en lille drikkevandstønde inde i køkkenet, som de også fylder hver morgen. Den holder vandet koldt, så man ikke skal drikke det lunkne vand fra taget.

Solcellerne der varmer vandet. De er dog mega støvet. Måske vandet kunne blive varm på en lettere overskyet dag, hvis man vaskede dem ;)

Familiens badeværelse.

Her er ingen bruser, men man fylder vand i den store spand og så bruger man den røde kande til at hælde vandet over sig.

På dage med fuld sol, er det varme vand brænd varmt, og så kan man temperere vandet i spande med den kolde hane. På de overskyede dage, skal man være glad hvis hvis vandet fra den varme hane er varmt nok til at bade i ;)

Afløbet i badeværelset er et rør som er sat igennem væggen, så løber badevandet ud i haven.

Gulvet ser umiddelbart rimelig beskidt ud, men det er det ikke. For det bliver daglig rengjort, det er bare fordi betonen er blevet misfarvet.

På badeværelset er der et "vindue" men vindue er nu så meget sagt, for set er bare et hul i væggen direkte ud. Det er måske fint nok om sommeren, men nu hvor det er begyndt at blive koldere, så synes jeg det er ret koldt, også fordi man ikke har en bruser som overhælder en med vand hele tiden.

Da jeg så badet første gang, tænkte jeg at jeg aldrig ville komme til at føle mig ren her. For er jo vant til et brusebad, og det her er altså anderledes. Men det fungerer faktisk overraskende godt, og jeg har ikke de store problemer med det.

Ud over måske lige det med at vaske håret, som er lidt besværlig. Nok også fordi jeg hader tanken om, om alt sæben nu er blevet skyldet ud af håret. Og det er bare lidt besværligt at skrubbe håret, hælde vand fra kanden, passe på det ikke kommer i øjnene og wupti så er kanden tom ;)

Men nu har jeg jo købt mig et tørklæde, og så behøver jeg ikke vaske håret så tit, og det er jo både sund for håret og hovedbunden. Win win.

Lige et hul i væggen til Babas barbergrej :)

Der er forresten også hul i væggen ind til køkkenet. Det meste er da heldigvis dækket af en sort sæk, men man kan nu godt kigge igennem alligevel :-0

Der er heller ingen dør til badeværelset, kun et forhæng som har det med at blæse op hele tiden ;) men det har jeg heldigvis fået løst med to fodskamler, i hver side af forhænget. 

Her kan man se hvor vandet løber ud. Det lille hvide rør er vandet fra badeværelset. Det store blå er køkkenafløbet.

Vandet løber ned i haven og bl.a. denne palme får masser af vand. Hønsene elsker også at rode rundt i vanden, for der lever sikkert nogle smådyr og så kan man jo også være heldig at finde lidt køkkenaffald.

Vinduet til badeværelset set udefra. Her kan man også se vandrørerne som går ind i huset fra tanken på taget.

Familien har forresten ikke ret mange faste udgifter til huset. Vandet er gratis da de har eget vandværk. Varmt vand står solen for. El betaler de selvfølgelig, ca. 80 lira (240 dkr) som dækker to måneders forbrug.

Så køber de gas til komfuret, men mad som tager længere at lave bliver lavet på bål udenfor. 

Opvarmning af huset sker via brændeovn, men det er jo varmt det meste af året, så der er det ikke nødvendigt. Familien er dog begyndt at snakke om, om de snart skal finde ovnen frem, da det er koldt om natten nu.

Træet får de ved at fælde træer på grunde og de forskellige andre jordstykker de har. Så det koster heller ikke noget.

Ejendomsskat betaler man ikke for huset som ligger ude på landet, det er kun for huset som ligger inden for bygrænsen.

Jeg ved ikke om de evt. betaler til noget lån på huset og måske forsikring af huset, hvis man altså bruger den slags her på landet. Det har jeg ikke spurgt om. (Edit: jeg har nu fået spurgt til forsikringer på huset, det er ikke forsikret. For huset er ikke færdigbygget endnu, selvom familien har boet der i 6 år som det er nu.)

Men det er godt at de faste udgifter ikke er så store her på landet, for man tjener jo heller ikke ret mange penge.

Både Anne og Baba arbejde for andre bøndere når der er brug for det, men det er jo meget sæsonpræget og lønne er lille. Anne har f.eks. lige haft et par dage hvor hun har plukket oliven. Og idag er Baba ude at så korn, da det har regnet en lille smule, så er det med at få sået med det samme.

Ved ikke om det blev et alt for rodet indlæg? 

Hvis i har spørgsmål til noget, lige meget hvad, så er i altid velkommen til at skrive dem i kommentarfeltet :)